Annonce
Sport

Danske gulddrenge i uvant EM-knibe: Kan ryge ud efter to døgn

Danmark har brug for en sejr over Ungarn for at holde liv i EM-drømmene. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis Island slår Rusland, vil et nederlag mod Ungarn sende Danmark ud i EM-mørket. En uvant situation for det sejrvante landshold.Situationen irriterer de danske spillere, der alligevel fastholder troen på egne evner.

Olympisk mester.

Verdensmester.

EM-favorit.

Håndboldherrerne sidder på flæsket ved indgangen til et nyt årti. Alligevel kan Ungarn mandag aften trække det flyvende tæppe væk under danskerne. Og det er en ny situation for det landshold, der gennem mange år har været med langt hen i de store turneringer.

- På den sportslige del er alt jo sat på spidsen nu, for nu skal vi højst sandsynligt ud at vinde den næste. Ellers er vi på vej hjem. Den næste kamp kommer ikke til at dreje sig om, hvordan vi får spillet tingene. Der er kun én ting, og det er to point. Så er det sådan set ligegyldigt, hvad vi lykkes med og ikke lykkes med, siger Henrik Møllgaard, der har været med til slutrunder siden VM-sølvet i 2013.

Forsvarsspecialisten, der tilmed spillede en god halvleg som venstre fløj mod Island, pointerer, at det indledende nederlag på 30-31 mod Island placerer danskerne et sted, der er ny for truppen.

- Der er nogen, der ikke har været i spil. Rigtig mange er ikke tilfredse med egen præstation. Alle er skidekede af resultatet, så det er en lidt uvant situation. Det, vidste vi godt, var en risiko med det her nye gruppespil og den start, vi skulle have mod Island, siger Møllgaard, der dog bevarer optimismen.

- Jeg er ikke bekymret. Vi vidste godt, det her ville blive skidesvært. Så forventer jeg også, at alle tager handsken op og giver den en over nakken, når vi spiller igen mandag.

Annonce

optakt

Danmark spiller mod Ungarn mandag klokken 20.30.

Hvis Island forinden har slået Rusland, vil Danmark med et nederlag være uden mulighed for at avancere i gruppen.

Lasse Svan kommer med sikkerhed ikke ind i truppen i det indledende gruppespil.

Der er tvivl om venstrefløjen Magnus Landin, der ikke var kampklar mod Island.

Stadig store planer

Målmand Jannick Green var en af dem, der skuffede mod Island. Han startede i det danske mål, blev udskiftet tidligt, men vendte tilbage, da Niklas Landin fik rødt kort. Han havde få redninger, men blev ofte ladt i stikken af et svigtende forsvar.

- Hvis vi ikke spiller bedre, er det heller ikke sikkert, vi har fortjent at komme videre. Det vil være en streg i regningen, for vi har stadigvæk store planer for det her mesterskab, siger Green.

- Nu er der maksimalt pres. Det er sgu spændende, hvordan vi får samlet op på det her, for der er lidt at arbejde med.

Under unødigt pres

Og det er primært forsvaret, der skal justeres inden mødet med Ungarn. Her var René Toft en af dem, der ikke leverede på et godkendt niveau mod islændingene og ustyrlige Aron Palmarsson.

- Det er pisseærgerligt at stå og have tabt den første kamp, for nu sætter vi os selv under unødigt pres. Nu ved vi, vi skal ud og vinde de to næste kampe, og det er ikke lette kampe, understreger Benfica-spilleren.

- Nu bliver det først og fremmest en helt anden modstander, vi kommer til at stå over for. Vi ved, at de har en stor og stærk stregspiller (Bence Banhidi, red.), der bliver rigtig svær at dæmme op for. Ham vil de rigtig gerne søge. De har ikke Richard Bodo og Mate Lekai med. Bodo er en, der kan tyre igennem, som de langskud Palmarsson også gav os problemer med, så måske kan vi få gjort forsvaret lidt mere kompakt, så vi får spillet lidt mere ud i banen og ud på ydersiden af backs og på fløjene. Så må vi se, om målmændene ikke kan lukke af derudefra, så de ikke får de lette skud inde i midtzonen, siger René Toft.

Selvtilliden er intakt

Mikkel Hansen mener ikke, det store pres på danskerne er noget, truppen ikke er i stand til at tackle.

- Det synes jeg også, vi har prøvet før. Ikke dermed været sagt, at det er let. Vi er under pres nu, og det kan vi ikke ændre så meget på nu, siger den danske stjerne.

Også Rasmus Lauge, der til daglig spiller i Ungarn for Veszprem, har selvtilliden i behold.

- Vi er regerende verdensmester, og vi mener, vi skal vinde alle kampe, vi stiller op til, så der er hverken mere eller mindre pres i forhold til tidligere kampe.

- Jeg synes jo stadig, vi har det samme gode hold. Det er der ikke nogen, der kan tage fra os. Nu er vi bare rimelig tvunget til at vinde alle kampe fra nu af med mindre, der går sådan et eller andet hokuspokus-puslespil op, som vi ikke er herre over selv eller kan gøre noget ved. Så det vil være meget sjovere, hvis vi kan være dygtige nok til at afgøre de ting selv, siger Lauge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];