Annonce
Sport

Danske dommere uddannes på højtryk til VAR-start i juli

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Superligadommere undervises intenst i teori og praksis for at blive klar til lanceringen af VAR i juli.

De bedste danske fodbolddommere har dårligt tid til at se deres hustruer i disse måneder.

Sådan satte Michael Johansen, formand for dommerudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU), det med et smil på spidsen, da DBU og Divisionsforeningen fredag indviede medierne i det intense arbejde, der pågår for at lancere VAR fra næste superligasæson.

Således er superligadommerne i fuld gang med at gennemgå et uddannelsesforløb, der skal klæde dem på til at implementere videodommersystemet fra premiererunden i juli.

Det startede med teoretisk undervisning og er gledet over i praktisk uddannelse, så dommerne både kan lede slagets gang som hoveddommer på banen og i VAR-rummet foran de mange skærme, der bruges som hjælpemiddel.

Dommerne skal alle være certificeret, og selv om VAR først skydes i gang i juli, skal dommerne ifølge DBU være klar til opgaverne i begyndelsen af april.

Er de ikke det i tilstrækkelig grad, vil DBU ikke tøve med at udskyde implementeringen i eksempelvis et halvt år.

Men det er ikke et scenarie, man regner med at måtte tage i brug, fornemmer man på dommerne og lederne bag. Dommerne ser frem til at få hjælp, så de tydelige fejl kan blive minimeret.

Og det er med tryk på "tydelige". For man kommer ikke til at se VAR-dommere se en sekvens igennem i flere minutter for at dømme offside på baggrund af en storetå, der måske er i strafbar position.

Netop den måde at gribe tingene an på har fået hård kritik i Premier League, der introducerede VAR i denne sæson. Her er det blevet en vane, at stort set alle mål tjekkes igennem, før fans for alvor kan juble over en scoring.

Dette er blevet et skrækeksempel for DBU, der har en forventning om, at kun hver tredje kamp i snit rammes af et VAR-indgreb.

Dommerne bliver oplært til at dømme fodboldkampe, præcis som de har gjort altid. Fremover får de bare et hjælpemiddel i baghånden.

- Hvis nogen afventer med at dømme på banen og bare venter på at få råd fra VAR-rummet, så får de tæsk, lyder det i overført betydning fra Michael Johansen.

VAR-systemet i Superligaen adskiller sig også fra Premier League på den måde, at det suverænt er hoveddommeren på banen, der har det sidste ord. I Premier League bliver dommerne dikteret domme fra VAR-rummet.

I Danmark vil hoveddommeren få vejledning, hvis han overset noget på banen eller fejlvurderet en situation. Derefter kan han se sekvensen på en monitor, inden han træffer sin endelige beslutning.

Tilskuerne på de danske stadioner vil derefter se "beviset" på en storskærm. Enten i billeder eller tekst.

Når VAR går i luften i Superligaen, er det i samtlige seks kampe i premiererunden. Andre steder har det været kutyme at lægge ud med at afprøve det i eksempelvis en pokalkamp, Super Cup-kamp eller lignende.

Ifølge DBU har ingen tidligere lagt så intenst ud, som det kommer til at ske i Superligaen i juli.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce