Erhverv

Danske banker kræver livsforsikring for lån

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Er der tvivl om kreditværdighed, kræver flere banker, at kunder tegner livsforsikring, som banken får pant i.

Er der tvivl om kundens kreditværdighed, kan både store og små banker finde på at forlange, at kunden tegner en livsforsikring - også selv om de har én i forvejen.

Det møder kritik fra flere sider, skriver Politiken.

Der er tale om en livsforsikring, som banken har pant i og vil kunne dække bankens tilgodehavende, når kunden dør.

Brian Stjernholm, direktør i det privatøkonomiske rådgivningsfirma Uvildige.dk, mener, at bankerne i nogle tilfælde går for langt.

- Som udgangspunkt er bankernes opgave at låne penge ud og få dem tilbage, så det er sådan set okay, at de afdækker deres risiko.

- Men det bliver et problem, hvis kunden får dobbeltdækning, fordi de har livsforsikring et andet sted, og der derfor bliver noget oversalg i det, siger han til Ritzau.

En livsforsikring kan koste fra få hundrede til flere tusinde kroner om året. Det afhænger af dækningens størrelse og omfang.

Forbrugerrådet Tænk ser også med skepsis på bankernes adfærd.

- Hvis banken er så usikker på, om kunden kan betale lånet tilbage, mener vi ikke, at løsningen er at sælge ham eller hende et produkt mere – ovenikøbet et produkt, som gavner banken mere end kunden, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen til Politiken.

Han frygter desuden, at de store finanskoncerner deler oplysninger om kunders helbred mellem deres bank og deres forsikringsselskab.

Hos finansbranchens interesseorganisationen, Finans Danmark, maner juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen til ro.

Han siger til Politiken, at det kun er forsikringsselskaber, som må håndtere data om kunders helbred, og at kunderne "altid er i deres gode ret til at vælge en anden långiver".

Danske Bank er en af de banker, der nogle gange beder om pant i kunders livsforsikring.

Rådgivningschef Stina Kring Andersen forstår godt, at kravet om livsforsikring kan provokere. Hun fortæller til Politiken, at det kun bliver taget i brug i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder.

Andre banker - blandt andet Arbejdernes Landsbank - har valgt metoden fra.

Brian Stjernholm fra Uvildige.dk opfordrer bankkunder til selv at være mere opmærksomme på, om de bliver tilbudt vilkår, de ikke kan leve med.

- Som det gælder i mange sammenhænge, så skal man som kunde tjekke, om de vilkår, man får repræsenteret, er de bedste, man kan få, og ellers må man ud og undersøge markedet, siger han til Ritzau.

/ritzau/

Link til artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Leder For abonnenter

Grøn alliance mellem regeringen og Dansk Industri giver håb

På torsdag fremlægger bestyrelsen i foreningen, som arbejder på at få rejst en folkeskov på et lidt over otte hektar stort areal umiddelbart syd for bygrænsen i Struer, et konkret forslag for medlemmerne, når der under en generalforsamling også skal vælges ny formand. Efter cirka halvandet års dødvande, er foreningen med opbakning fra et snævert flertal i byrådet klar til at få realiseret planerne, som blev lanceret af Alternativet i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget i 2017. Struer kommer dermed med på kortet, hvor man kan se, hvordan de danske folkeskove tager form, og under en landsindsamling, som var arrangeret i et samarbejde med TV2 blev der i lørdags samlet penge nok ind til næsten en million træer, som vil blive plantet på dansk jord inden for den nærmeste fremtid. En symbolsk handling, når regnskovene i både Brasilien og Indonesien står i flammer, og de tyske skove sygner hen under klimapres med både stigende temperaturer og lange perioder med tørke. Men en vigtig handling, som da også vækker opsigt på den internationale scene. Nu skal de store tandhjul så også bare falde i hak, og med de seneste udmeldinger fra både regereringen og Dansk Industri er der håb om, at vi endelig ser handling bare de mange ord om at ville gøre en indsats for at reducere CO2-udslippet og sende Danmark i front, når det gælder klimavenlige løsninger og bæredygtig teknologi. DI er således klar med en 2030-plan og godt 150 konkrete forslag, som kan bringe Danmark i front på den grønne omstilling - samtidig med, at der bliver skabt 120.000 nye job og dansk velstand bliver øget med mindst 110 milliarder kroner. Nu skal landbruget bare med, og politikerne skal finde løsninger i en transportsektor, hvor vi stadigvæk savner konkrete forslag fra en regeringen, som fortjener ros for de høje ambitioner og den seneste udmelding om at ville afsætte en milliard ekstra til forskning i klimavenlig teknologi i 2020. Samtidig giver det håb om at kunne samle et bredt flertal omkring klimaindsatsen i Folketinget, når selv Dansk Folkeparti meldte sig klar med en klimapolitik under weekendens landsmøde.

Annonce