Annonce
Erhverv

Danske Bank og Danica har grønne planer for 100 milliarder

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I 2023 skal Danske Bank have langt flere penge i klimavenlige projekter. Det gælder også Danica Pension.

Bæredygtige projekter skal de kommende år have nemmere ved at få finansiering gennem eksempelvis lån hos Danske Bank.

Danske Bank vil låne flere penge ud til projekter, der bidrager til den grønne omstilling. Det fremgår af bankens nye 2023-mål, som er blevet lagt frem med bankens regnskab for 2019.

I dag har Danske Bank 46 milliarder kroner stående i bæredygtige formål. Det beløb skal i 2023 være over 100 milliarder kroner ifølge bankens plan.

Også datterselskabet Danica Pension, der investerer kundernes pensionskroner, skal hæve sine investeringer i projekter, som bidrager til den grønne omstilling.

Hos Danica Pension har planen to trin. I 2023 skal de grønne investeringer være tredoblet fra 2019 til 30 milliarder kroner. Her går planen dog skridtet videre, og i 2030 skal der være investeret 100 milliarder kroner i grønne projekter.

- Det er ikke nyt, at vi arbejder med disse ting, men målene er udtryk for, at vi ønsker at gøre mere og er klar til at blive målt på vores resultater, siger Berit Behring, der er direktør for samfundsansvar og bæredygtighed hos Danske Bank.

Milliarderne i finansiering og investeringer i bæredygtige projekter er to af syv mål, som banken har for samfundsansvar og bæredygtighed.

Et af de andre er, at banken vil reducere sin egen CO2-udledning med 10 procent fra 2019 til 2023.

Samtidig har banken mål for antallet af kvinder i højere lederstillinger, for støtte til iværksættere og undervisning af unge i økonomi og penge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce