Annonce
Erhverv

Danske Bank har indført ansættelsesstop

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Stigende udgifter til at bekæmpe hvidvask og lave renter gør, at Danske Bank ikke ansætter nye folk.

Danske Bank har indført ansættelsesstop på tværs af banken.

Det bekræfter Danske Banks pressechef, Karl Kjær Bang.

Forklaringen er stigende udgifter krydret med pres på indtægterne.

- Som vi oplyste tidligere på året, er vores omkostninger steget - særligt på grund af udgifter til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet, og vi er som alle banker udfordret af lave renter, lave marginer og udfordringer relateret til den digitale omstilling.

- Derfor har vi i tråd med vores løbende fokus på omkostninger indført et ansættelsesstop på tværs af banken. Forretningskritiske stillinger, såsom regulatoriske funktioner, vil dog fortsat blive besat, skriver han i en kommentar.

Med ansættelsesstoppet bliver der ikke opslået nye stillinger. Ledige bliver som udgangspunkt ikke genbesat.

Danske Bank havde ved udgangen af juni 21.462 fuldtidsansatte. Det er 1105 flere end for et år siden.

Udgifterne til at bekæmpe hvidvask er steget, i takt med at Danske Bank har oprustet på området.

I starten af 2019 var meldingen fra banken, at den over de kommende tre år vil bruge to milliarder kroner på at styrke området.

Det skal sikre, at banken ikke oplever en gentagelse af sagen i Estland, hvor bankens filial formodes at være blevet brugt til hvidvask for et stort milliardbeløb.

Danske Bank tjente i første halvdel af 2019 syv milliarder kroner. Det er 2,2 milliarder kroner lavere end i samme periode året før.

Danske Bank varslede i juli - i forbindelse med en nedjustering - at det i løbet af 2019 vil komme med en plan for, hvordan det kan forbedre sin indtjening på sigt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce