Annonce
Indland

Dansk Mars-kandidat holder fast i spinkelt håb trods konkurs

- Hvis man gerne vil se noget ske, må man arbejde for det, uanset hvor usandsynligt det er, siger danske Christian Ohlendorff Knudsen. Her er han fotografiet i Lynge Grusgrav.

Mars One Ventures blev tirsdag erklæret konkurs. Men 38-årig dansk IT-specialist tror stadig på Mars-drømmen.

It-specialisten Christian Ohlendorff Knudsen er blandt de sidste 100 kandidater til en enkeltbillet til Mars med projektet Mars One.

Tirsdag kom det dog frem, at den kommercielle del af Mars One Group, Mars One Ventures, er blevet erklæret konkurs.

Dermed synes drømmen om at nå den røde planet langt væk for danskeren.

Men endnu er det for tidligt at opgive håbet, der dog hele tiden har været spinkelt, mener Christian Ohlendorff Knudsen.

- Jeg oplever ikke, at den udmelding, som Mars One er kommet med, rykker synderligt på mine chancer for at komme til Mars. Jeg anser det stadig for usandsynligt, at det sker.

- Men hvis man gerne vil se noget ske, må man arbejde for det, uanset hvor usandsynligt det er, siger han.

Mars One Group håber, at en investor vil redde foretagendet inden for 30 dage og er angiveligt i kontakt med en potentiel investor. I begyndelsen af marts vil selskabet melde ud, om det er lykkedes at finde en løsning.

I en meddelelse tirsdag lød det, at hvis det lykkes Mars One at komme ud af sine økonomiske vanskeligheder, vil det fokusere sine kræfter på at gøre det muligt at leve på Mars.

Til gengæld vil selskabet overlade selve rejsen til Mars til nogle "strategiske partnere", som Mars One netop nu leder efter.

Det er en plan, som Christian Ohlendorff Knudsen umiddelbart har tiltro til.

- Jeg holder engagementet ved lige ved at holde mig informeret om, hvad der sker og prøve at forholde mig nysgerrig, siger han.

- Som sådan er jeg stadig positivt indstillet, og jeg ser frem til, hvad de har at sige.

Projektet om at sende mennesker til Mars har været beskrevet flere gange i medierne.

Det blev stiftet i 2012 og vil sende selvtrænede astronauter til Mars, hvor de skal slå sig ned og bygge kolonier i løbet af de næste årtier - måske i 2031.

Mars One har dog mødt kritik fra flere forskere, som både har været i tvivl om, hvorvidt mennesker kunne klare rejsen til Mars, og om selskabet bag havde styr på tidsplan og budget.

Christian Ohlendorff Knudsen er ikke i tvivl om, at det teknisk kan lade sig gøre at komme til Mars.

Men at det finansielle er en risikofaktor i forhold til Mars One, har han hele tiden regnet med, understreger han.

- Jeg er langtfra overbevist om, at det skal være Mars One, der sætter menneskeheden på Mars. Der er mange andre muligheder, siger han.

Mars One er ifølge sin hjemmeside i gang med at indsnævre antallet af kandidater yderligere.

Næste trin er, at snævre feltet ind til 24 kandidater, som efter den nuværende plan skal have løn under træningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce