Annonce
Indland

Dansk Mars-kandidat holder fast i spinkelt håb trods konkurs

- Hvis man gerne vil se noget ske, må man arbejde for det, uanset hvor usandsynligt det er, siger danske Christian Ohlendorff Knudsen. Her er han fotografiet i Lynge Grusgrav.

Mars One Ventures blev tirsdag erklæret konkurs. Men 38-årig dansk IT-specialist tror stadig på Mars-drømmen.

It-specialisten Christian Ohlendorff Knudsen er blandt de sidste 100 kandidater til en enkeltbillet til Mars med projektet Mars One.

Tirsdag kom det dog frem, at den kommercielle del af Mars One Group, Mars One Ventures, er blevet erklæret konkurs.

Dermed synes drømmen om at nå den røde planet langt væk for danskeren.

Men endnu er det for tidligt at opgive håbet, der dog hele tiden har været spinkelt, mener Christian Ohlendorff Knudsen.

- Jeg oplever ikke, at den udmelding, som Mars One er kommet med, rykker synderligt på mine chancer for at komme til Mars. Jeg anser det stadig for usandsynligt, at det sker.

- Men hvis man gerne vil se noget ske, må man arbejde for det, uanset hvor usandsynligt det er, siger han.

Mars One Group håber, at en investor vil redde foretagendet inden for 30 dage og er angiveligt i kontakt med en potentiel investor. I begyndelsen af marts vil selskabet melde ud, om det er lykkedes at finde en løsning.

I en meddelelse tirsdag lød det, at hvis det lykkes Mars One at komme ud af sine økonomiske vanskeligheder, vil det fokusere sine kræfter på at gøre det muligt at leve på Mars.

Til gengæld vil selskabet overlade selve rejsen til Mars til nogle "strategiske partnere", som Mars One netop nu leder efter.

Det er en plan, som Christian Ohlendorff Knudsen umiddelbart har tiltro til.

- Jeg holder engagementet ved lige ved at holde mig informeret om, hvad der sker og prøve at forholde mig nysgerrig, siger han.

- Som sådan er jeg stadig positivt indstillet, og jeg ser frem til, hvad de har at sige.

Projektet om at sende mennesker til Mars har været beskrevet flere gange i medierne.

Det blev stiftet i 2012 og vil sende selvtrænede astronauter til Mars, hvor de skal slå sig ned og bygge kolonier i løbet af de næste årtier - måske i 2031.

Mars One har dog mødt kritik fra flere forskere, som både har været i tvivl om, hvorvidt mennesker kunne klare rejsen til Mars, og om selskabet bag havde styr på tidsplan og budget.

Christian Ohlendorff Knudsen er ikke i tvivl om, at det teknisk kan lade sig gøre at komme til Mars.

Men at det finansielle er en risikofaktor i forhold til Mars One, har han hele tiden regnet med, understreger han.

- Jeg er langtfra overbevist om, at det skal være Mars One, der sætter menneskeheden på Mars. Der er mange andre muligheder, siger han.

Mars One er ifølge sin hjemmeside i gang med at indsnævre antallet af kandidater yderligere.

Næste trin er, at snævre feltet ind til 24 kandidater, som efter den nuværende plan skal have løn under træningen.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce