Annonce
Danmark

Dansk landbrug håber på fordobling af eksport til Vietnam: Her tre ting du skal vide om landets økonomi

EU har underskrevet en ny handelsaftale med Vietnam. Aftalen fjerner stort set alle toldbarrierer på varer. Det giver gode eksportmuligheder for dansk landbrug, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Foto: Kham/Reuters
Vietnams middelklasse vokser, og det samme gør landets forbrug af fødevarer. Her er tre ting, du skal vide om det asiatiske lands økonomi.

.

Annonce

1 En økonomi i fremgang

Siden begyndelsen af 1990'erne er Vietnams økonomi mangedoblet med årlige vækstrater på seks til otte procent. Vietnam blev på den baggrund et såkaldt mellemindkomstland i 2010. Vietnams økonomiske fremtidsudsigter er gode, og landet har et stort vækstpotentiale, herunder på grund af nye frihandelsaftaler blandt andet med EU. Mere end 135 danske virksomheder er allerede etableret på det vietnamesiske marked, og dansk eksport til Vietnam er markant stigende.

2 1,6 millioner nye arbejdspladser årligt

Det overordnede politiske hensyn i den økonomiske politik er stadig at skabe 1,6 million nye arbejdspladser om året. Det er forudsætningen for den sociale stabilitet, som regeringen i landet vægter højt. Den store hovedpine i Vietnams økonomi er dog, at privatiseringsprocessen kører i tomgang. De statsejede virksomheder er ineffektivt ledet, mange er tabsgivende og nyder samtidig godt af subsidier og en række særrettigheder og privilegier.

3 Middelklassen vokser

Vietnam et land i hastig social forandring. Købekraften vokser, og en middelklasse vokser frem, især i byerne. En middelklasse, der i stigende grad efterspørger udenlandske forbrugsvarer. Vietnam er et af de lande, der mest effektivt har reduceret andelen af fattige i befolkningen - fra 58 procent i 1993 til under 10 procent i dag.

Kilde: Udenrigsministeriet

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce