Annonce
Mærkedage

Dansk films store erindringskunster

Nils Malmros fotograferet ved verdenspremieren i Rom i 2013 på filmen Sorg og glæde om konens drab på deres lille barn under en psykose. En film, der var den ultimative kulmination på et langt filmværk med afsæt i instruktørens eget liv. Max Rossi/Reuters
Nils Malmros har beriget filmarven med en stribe dybt personlige film på ærkeårhusiansk om menneskets uskyldstab. Lørdag den 5. oktober fylder han 75 år.

75 år: Den første film, som den mange gange prisbelønnede filminstruktør Nils Malmros lavede for over 50 år siden, var ifølge ham selv pinlig.

Men så tog det fart for Malmros, der 5. oktober fylder 75.

Hans seneste film "Sorg og glæde" fra 2013 blev af anmelderne skamrost og indstillet som dansk Oscar-kandidat.

Men også de mellemliggende blot ni film fra den meget grundige århusianers hånd har skrevet sig ind i den danske filmskat.

Først med den skelsættende trilogi: "Lars Ole 5. c", "Drenge" og "Kundskabens Træ" på klingende aarhusiansk. Med en hudløs skildring af barndom, pubertet og tidlige voksenår gav de ham tilnavnet barndommens spion: Ham der husker alt det, vi andre prøver at glemme.

Siden kom flere kapitler med instruktørens tanker om faderskab og teenagefrigørelse ("Skønheden & Udyret"), den hårde start som selvlært filmkunstner ("Aarhus by Night"), mødet med den smukke, maniodepressive kvinde ("Kærlighedens Smerte") og forhistorien om lægefaderens liv ("At Kende Sandheden").

"Kærestesorger" i 2009 var en tilføjelse til "Kundskabens Træ" og med Malmros' grundighed filmet over tre år, så skuespillernes fysik passede til historien.

Alt sammen én lang række af personlige film baseret på instruktørens eget erindringsstof og liv.

Det eneste sidespring i rækken var, da Malmros i 1997 på Færøerne instruerede "Barbara" ud fra Jørgen-Frantz Jacobsens roman.

Men den allermest personlige og måske sidste film fra Nils Malmros, "Sorg og glæde", kom i 2013. Den dykkede ned i tragedien, da hans kone Marianne for nu 35 år siden slog deres ni måneder gamle spædbarn ihjel i en psykose.

En historie om kærlighedens ultimative prøvelse, som Malmros i 29 år havde haft i baghovedet, men som hans kone måtte overtale ham til at lave.

Ved siden af filmene uddannede lægesønnen Malmros sig undervejs til læge, selv om det tog 22 år. Uddannelsen sikrede ham indkomst mellem filmene og tillod ham at være selektiv med sine projekter.

Instruktørkollegaen Lars von Trier, der har kaldt Malmros en af de absolut bedste i dansk film, forsøgte at lokke ham med på dogmebølgen for at udfordre hans udtalte behov for kontrol. Det skulle perfektionisten Malmros dog ikke nyde noget af.

Nils Malmros bor fortsat med sin kone i Aarhus-forstaden Højbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce