Annonce
Mærkedage

Dansk films store erindringskunster

Nils Malmros fotograferet ved verdenspremieren i Rom i 2013 på filmen Sorg og glæde om konens drab på deres lille barn under en psykose. En film, der var den ultimative kulmination på et langt filmværk med afsæt i instruktørens eget liv. Max Rossi/Reuters
Nils Malmros har beriget filmarven med en stribe dybt personlige film på ærkeårhusiansk om menneskets uskyldstab. Lørdag den 5. oktober fylder han 75 år.

75 år: Den første film, som den mange gange prisbelønnede filminstruktør Nils Malmros lavede for over 50 år siden, var ifølge ham selv pinlig.

Men så tog det fart for Malmros, der 5. oktober fylder 75.

Hans seneste film "Sorg og glæde" fra 2013 blev af anmelderne skamrost og indstillet som dansk Oscar-kandidat.

Men også de mellemliggende blot ni film fra den meget grundige århusianers hånd har skrevet sig ind i den danske filmskat.

Først med den skelsættende trilogi: "Lars Ole 5. c", "Drenge" og "Kundskabens Træ" på klingende aarhusiansk. Med en hudløs skildring af barndom, pubertet og tidlige voksenår gav de ham tilnavnet barndommens spion: Ham der husker alt det, vi andre prøver at glemme.

Siden kom flere kapitler med instruktørens tanker om faderskab og teenagefrigørelse ("Skønheden & Udyret"), den hårde start som selvlært filmkunstner ("Aarhus by Night"), mødet med den smukke, maniodepressive kvinde ("Kærlighedens Smerte") og forhistorien om lægefaderens liv ("At Kende Sandheden").

"Kærestesorger" i 2009 var en tilføjelse til "Kundskabens Træ" og med Malmros' grundighed filmet over tre år, så skuespillernes fysik passede til historien.

Alt sammen én lang række af personlige film baseret på instruktørens eget erindringsstof og liv.

Det eneste sidespring i rækken var, da Malmros i 1997 på Færøerne instruerede "Barbara" ud fra Jørgen-Frantz Jacobsens roman.

Men den allermest personlige og måske sidste film fra Nils Malmros, "Sorg og glæde", kom i 2013. Den dykkede ned i tragedien, da hans kone Marianne for nu 35 år siden slog deres ni måneder gamle spædbarn ihjel i en psykose.

En historie om kærlighedens ultimative prøvelse, som Malmros i 29 år havde haft i baghovedet, men som hans kone måtte overtale ham til at lave.

Ved siden af filmene uddannede lægesønnen Malmros sig undervejs til læge, selv om det tog 22 år. Uddannelsen sikrede ham indkomst mellem filmene og tillod ham at være selektiv med sine projekter.

Instruktørkollegaen Lars von Trier, der har kaldt Malmros en af de absolut bedste i dansk film, forsøgte at lokke ham med på dogmebølgen for at udfordre hans udtalte behov for kontrol. Det skulle perfektionisten Malmros dog ikke nyde noget af.

Nils Malmros bor fortsat med sin kone i Aarhus-forstaden Højbjerg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce