Annonce
Mærkedage

Dansk films store erindringskunster

Nils Malmros fotograferet ved verdenspremieren i Rom i 2013 på filmen Sorg og glæde om konens drab på deres lille barn under en psykose. En film, der var den ultimative kulmination på et langt filmværk med afsæt i instruktørens eget liv. Max Rossi/Reuters
Nils Malmros har beriget filmarven med en stribe dybt personlige film på ærkeårhusiansk om menneskets uskyldstab. Lørdag den 5. oktober fylder han 75 år.

75 år: Den første film, som den mange gange prisbelønnede filminstruktør Nils Malmros lavede for over 50 år siden, var ifølge ham selv pinlig.

Men så tog det fart for Malmros, der 5. oktober fylder 75.

Hans seneste film "Sorg og glæde" fra 2013 blev af anmelderne skamrost og indstillet som dansk Oscar-kandidat.

Men også de mellemliggende blot ni film fra den meget grundige århusianers hånd har skrevet sig ind i den danske filmskat.

Først med den skelsættende trilogi: "Lars Ole 5. c", "Drenge" og "Kundskabens Træ" på klingende aarhusiansk. Med en hudløs skildring af barndom, pubertet og tidlige voksenår gav de ham tilnavnet barndommens spion: Ham der husker alt det, vi andre prøver at glemme.

Siden kom flere kapitler med instruktørens tanker om faderskab og teenagefrigørelse ("Skønheden & Udyret"), den hårde start som selvlært filmkunstner ("Aarhus by Night"), mødet med den smukke, maniodepressive kvinde ("Kærlighedens Smerte") og forhistorien om lægefaderens liv ("At Kende Sandheden").

"Kærestesorger" i 2009 var en tilføjelse til "Kundskabens Træ" og med Malmros' grundighed filmet over tre år, så skuespillernes fysik passede til historien.

Alt sammen én lang række af personlige film baseret på instruktørens eget erindringsstof og liv.

Det eneste sidespring i rækken var, da Malmros i 1997 på Færøerne instruerede "Barbara" ud fra Jørgen-Frantz Jacobsens roman.

Men den allermest personlige og måske sidste film fra Nils Malmros, "Sorg og glæde", kom i 2013. Den dykkede ned i tragedien, da hans kone Marianne for nu 35 år siden slog deres ni måneder gamle spædbarn ihjel i en psykose.

En historie om kærlighedens ultimative prøvelse, som Malmros i 29 år havde haft i baghovedet, men som hans kone måtte overtale ham til at lave.

Ved siden af filmene uddannede lægesønnen Malmros sig undervejs til læge, selv om det tog 22 år. Uddannelsen sikrede ham indkomst mellem filmene og tillod ham at være selektiv med sine projekter.

Instruktørkollegaen Lars von Trier, der har kaldt Malmros en af de absolut bedste i dansk film, forsøgte at lokke ham med på dogmebølgen for at udfordre hans udtalte behov for kontrol. Det skulle perfektionisten Malmros dog ikke nyde noget af.

Nils Malmros bor fortsat med sin kone i Aarhus-forstaden Højbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Her er Holstebros nye skolechef

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Stjal dåseøl og mad fra båd

Annonce