x
Annonce
Mærkedage

Dansk digter af internationalt format

Ung dansk digter ryger en cigaret. Lørdag den 21. marts fylder forfatteren Henrik Nordbrandt 75 år. Kurt Pedersen/Ritzau Scanpix
Han er kendt for digtet om den uendeligt lange og mørke november. Men med tiden er Henrik Nordbrandt begyndt at se lysere på verden. 21. marts bliver han 75.

75 Lyset og årstidernes skiften har altid fyldt meget i Henrik Nordbrandts digtning. Og det danske efterår har knuget ham i mange år.

I 1986 udgav han digtsamlingen "Håndens skælven i november". Heri står det digt på fire linjer, der har gjort forfatteren danmarksberømt, grænsende til folkekær - også blandt læsere, der ikke læser lyrik til daglig.

Mange kan det udenad: "Året har 16 måneder". Og ja, de fem af dem hedder november.

Nordbrandt er født på Frederiksberg, få måneder før Anden Verdenskrig sluttede, og samme dag som Shellhuset i København blev bombet.

Lørdag den 21. marts fylder han således 75 år.

Faren var ingeniør og kommandørkaptajn, moren jurist. Han blev student fra Skt. Jørgens Gymnasium i 1964 og begyndte derefter at læse kinesisk, tyrkisk og arabisk ved Københavns Universitet.

Den talentfulde unge digters debut kom i 1966 med samlingen "Digte".

Siden har Nordbrandt bevæget sig i mange litterære genrer: Børnebøger, krimier, essays, mange flere digte og sågar en tyrkisk kogebog. Omkring 40 udgivelser er det blevet til.

Han boede i mange år i Middelhavsområdet, især i Grækenland og Tyrkiet, da han, i hvert fald i sine yngre år, trivedes langt bedre med solen og varmen sydpå end med regnen og mørket i sit fædreland.

Forfatteren har aldrig lagt skjul på, at depressioner har fulgt ham alle dage. Henrik Nordbrandt har stedse haft melankoli, sorg og savn med i sin digtning, men det misantropiske skær er i nogen grad gået af ham med årene.

Han er erklæret ateist og har ofte udtalt sig kritisk om religion, ikke mindst om islam og islamisterne, som han havde på nært hold i sine år i Tyrkiet.

Listen over priser og udmærkelser er lang som november, blandt dem:

Nordisk Råds Litteraturpris (2000), De Gyldne Laurbær (1995), Svenska Akademiens nordiske pris (1990), Kritikerprisen (1984) og Det Danske Akademis Store Pris (1980).

Den danske digter er oversat til mange sprog, blandt andet kinesisk. I 2008 udgav musikeren Mads Wæhrens en cd baseret på digte af Nordbrandt.

Overraskende er Henrik Nordbrandt i en sen alder nået frem til, at november i virkeligheden ikke er den værste måned. Det er september.

- Her begynder forfaldet for alvor, fordi man er på vej ind i efteråret. Jeg begyndte at skrive et digt om det på et tidspunkt, men jeg kunne ikke gøre det færdigt.

- Det var kraftedeme for uhyggeligt, sagde han i 2017 til novemberudgaven af DSB-magasinet Ud og Se.

Lørdag den 21. marts fylder forfatteren Henrik Nordbrandt 75 år. Her fotogaferet i 2020 i anledning af sin seneste digtsamling. Erik Refner/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce