Annonce
Sport

Dansk cykelrytter sigter efter Movistar-debut i april

Heinz-Peter Bader/Reuters
Mathias Norsgaard er snart klar til at træne igennem igen, efter at han brækkede skinnebenet i december.

Cykelrytteren Mathias Norsgaard kan øjne et comeback til landevejen.

Annonce

Den 22-årige tempospecialist blev 5. december sidste år ramt af en bil under træning nær sit hjem i den spanske by Girona og brækkede sit højre skinneben to steder.

Knap to måneder senere kan han se en ende på den tunge periode, der både har været fysisk og mentalt udfordrende.

- Kirurgen har fortalt mig, at jeg burde kunne give den fuldt gas - også på landevejen - cirka 12 uger efter operationen, hvilket er om tre uger.

- Jeg håber, at jeg kan få lov til at køre nogle af de spanske etapeløb sent i april og komme tilbage igen, siger Norsgaard.

Siden trafikulykken har han brugt tiden på at genoptræne benet, og han har kørt masser af kilometer på motionscyklen.

Måske kunne han i teorien være blevet klar til forårsklassikerne, men det ser han ikke som et realistisk mål.

- Jeg vil kunne komme tilbage omkring tidligt i april. Men desværre er det der, Paris-Roubaix og Ardenner-klassikerne ligger. Det er de absolutte topryttere, der skal køre de løb. Ikke de ryttere, der er på vej tilbage, lyder det fra silkeborgenseren.

- Jeg skulle have kørt dem. Men jeg har det også sådan lidt, at selv 12 uger efter et brud tror jeg, at en tur gennem Arenberg-skoven kunne rive det stærkest helede brud op.

Den tidligere VM-bronzevinder på U23-niveau skrev kontrakt med Movistar forud for 2020-sæsonen. Danskerens første kontrakt med et World Tour-hold.

Han er lykkelig for, at aftalen blev underskrevet, inden den voldsomme ulykke indtraf.

- Jeg er heldig, at jeg nåede at få skrevet den kontrakt, inden det skete. Ellers havde det nok set sort ud, siger han.

Mathias Norsgaard er en af de nye danske ryttere på World Tour-scenen i denne sæson. De andre er Andreas Stokbro (NTT), Michael Carbel (NTT), Alexander Kamp (Trek) og Mikkel Bjerg (UAE).

I alt er 22 danske ryttere at finde på World Touren, hvilket er rekord.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce