Annonce
Udland

Dansk bænkevarmer skal til EU efter brexit: Nu tror jeg på det

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Briterne har ved valget stemt for brexit, og det betyder, at Danmarks 14.-mandat i unionen bliver udløst.

I over et halvt år har det kommende medlem af EU-Parlamentet Linea Søgaard-Lidells (V) kuffert været pakket, og hun har ventet på, at briterne skulle forlade EU, så Danmarks 14.-mandat kunne blive indløst.

Med absolut flertal til de konservative i Storbritannien efter parlamentsvalget torsdag ser briternes udtræden ud til at ske ved udgangen af januar. Dermed kan hun sammen med i alt 27 andre politikere over Europa snart indtage sin plads i Bruxelles.

- Det er en rigtig dejlig nyhed på det helt personlige plan, og det er lidt mærkeligt, for i sin tid så jeg nødigt, at briterne smuttede, men i dag er jeg faktisk ret glad. Jeg er enormt lettet ved udsigten til afklaring, siger hun.

Hun blev i maj valgt til EU-Parlamentet, men får først udløst sit mandat, når briterne forlader EU-systemet. Derfor har hun siden fulgt godt med i Storbritannien, da brexit har været udskudt flere gange.

Det 32-årige Venstre-medlem har været oppe flere gange i løbet af natten for at følge valget, fordi hun glæder sig.

- Nu betyder det, at jeg kan komme i gang med det arbejde, jeg rent faktisk er valgt til. Siden maj, da vores stemmer blev talt op, har jeg været i venteposition og nærmest siddet med kufferten klar uden at kunne komme nogen vegne, siger hun.

Storbritannien har fået udskudt brexit flere gange. Oprindeligt skulle briterne have forladt EU 29. marts, og på et tidspunkt var brexit udsat til 31. oktober. Hvor det blev udskudt igen.

- Det var næsten ikke til at holde ud, for de havde lige landet en aftale med EU-landene, hvor vi troede, at den var der. Men så gik der bål og brand i britisk politik, og det blev udskudt igen, så det var en ret flad fornemmelse, siger hun.

Nu er hun dog mere sikker i sin sag.

- Jeg tror overvejende på det, for man tør næsten ikke sige noget, fordi det har vist sig umuligt at spå om britisk politik. Så jeg vil først se briterne tage deres ting med ud af EU-Parlamentet, så jeg kan komme i gang, siger hun.

Venstre fik et godt valg til EU-Parlamentet 26. maj. Linea Søgaard-Lidell kan formentlig snart slutte sig til Morten Løkkegaard, Søren Gade og Asger Christensen, der udgør resten af gruppen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce