Annonce
Indland

Danmark sender millioner efter grønne løsninger i verdens byer

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Regeringen og Realdania vil sammen afsætte trecifret millionbeløb til klimaindsatser i verdens byer

Regeringen og foreningen Realdania vil nu afsætte et stort millionbeløb, der skal gå til klimaindsatser i verdens byer.

Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn vil indgå et samarbejde med det globale bynetværk C40.

Han foreslår samtidig med regeringens finanslovsforslag for 2020 at afsætte 67 millioner kroner over en femårig periode.

Bidraget vil særligt gå til klimaindsatser i byer i udviklingslande, ikke mindst i Afrika.

Realdania vil i samme periode bidrage med 170 millioner kroner til C40. Den filantropiske forening har desuden afsat 20 millioner kroner til at sikre, at viden og erfaringer fra C40-byerne vil komme danske byer og kommuner til gavn.

- I udviklingslandene rammer konsekvenserne af klimaforandringer særligt hårdt, og man har mindre at stå imod med, siger Rasmus Prehn i pressemeddelelsen.

- Det gælder ikke mindst i Afrika, hvor flere og flere mennesker bor i byer. Med bidraget på 67 millioner kroner som en del af regeringens finanslovsforslag og vores nye strategiske partnerskab med C40 Cities er vi med til at sætte turbo på arbejdet med konkrete klimaløsninger i byerne, tilføjer han.

Annonceringen kommer i forbindelse med C40-topmødet, der afholdes i København. Her deltager borgmestre og delegerede fra flere end 80 af verdens største byer.

Netværket har en central rolle i arbejdet med at få verdens byer til at leve op til kravene i Parisaftalen.

Administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård, mener, at det er afgørende, at viden og løsninger bliver delt mellem både små og store byer over hele verden.

- Storbyerne i C40-netværket er helt afgørende for at vende udviklingen, men hvis vi skal nå helt i mål, skal vi have alle byer med - store som små, siger han.

- Jeg er rigtig stolt over, at vi nu sammen med den danske stat kan sikre, at arbejdet i C40 kan gå ind i en helt ny og endnu mere handlingsorienteret fase.

Realdanias formue stammer fra salget af Realkredit Danmark og BG Bank, der i 2000 blev opkøbt af Danske Bank.

Da milliardformuen ifølge vedtægter og lovgivning ikke kunne betales tilbage til medlemmerne, blev Realdania oprettet som forening.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce