Annonce
Udland

Danmark og Sverige fejrer sejr: Slipper for nyt EU-særbudget

John Thys/Ritzau Scanpix
Landene i eurozonen har lavet en aftale om et særbudget, som ikke-eurolande slipper for at betale til.

Eurolandenes drøm om et eget budget - eller noget der ligner - nærmer sig virkeligheden.

Samtidig er et hedt skandinavisk ønske om at undslippe deltagelse og betaling til dette budget en realitet efter maratonforhandlinger natten til torsdag i Luxembourg.

Magdalena Andersson, som har været Sveriges finansminister i fem år, kalder det en af de største forhandlingssejre for hende i EU.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er glad for resultatet.

- Jeg er på Danmarks vegne meget tilfreds med, at vi har fået en tekst, som betyder, at de lande, der ikke ønsker at være en del af dette, ikke behøver at være det.

- Og de lande, der ikke er en del af det, skal heller ikke betale til det. Det havde vi en hård forhandling om i aftes, og det er landet meget tilfredsstillende, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Finansministeren fra Finland, som har formandskabet i EU, bekræfter, at man måtte finde et kompromis, hvad angår Danmark og Sverige.

Budgetinstrumentet for Konvergens og Konkurrenceevne (Bicc) er navnet på det, som også omtales som et "eurozonebudget".

I realiteten er Bicc dog netop et instrument, hvorfra penge fra EU's store flerårige budgetramme (MFF) bruges til reformer og investeringer i de lande - eurolandene - som er med i dette budgetinstrument.

Derfor bliver størrelsen på Bicc også først endeligt besluttet i forbindelse med forhandlingerne om langtidsbudgettet for perioden 2021 til 2027. De er så småt i gang.

EU-Kommissionen har foreslået, at der bruges 25 milliarder euro på et reformprogram for hele EU. Det er herfra, pengene til Bicc kommer.

Logikken er, at Bicc skal modsvare eurozonens relative størrelse i EU. Dermed skulle budgettet lande på omkring 17 milliarder euro. Men det ligger ikke fast endnu.

Sverige og Danmark er de eneste blandt EU's nettobidragydere, som ikke er med i eurozonen.

SPØRGSMÅL: Hvorfor er det ikke interessant for Danmark at være med i dette?

- Det er ikke et EU-værktøj, som vi har efterlyst, eller som vi synes, at Danmark skal være en del af. Det er jo primært eurolandene, der har efterlyst at have et budget, som de kan bruge til forskellige formål mellem sig selv og hinanden, siger Wammen.

Han understreger, at Danmarks prioritet er at holde udgifterne til EU nede.

Sammen med Østrig, Sverige og Holland præsenterede Wammen onsdag et fælles budskab om, at disse lande vil begrænse indbetalingen bidraget til EU-budgettet til 1,00 procent af bruttonationalproduktet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.

Annonce