Annonce
forside

Danmark modtog 3500 asylsøgere sidste år

Danmark modtog sidste år flest asylansøgere fra Eritrea. Men også mange personer fra Georgien har søgt asyl.

Det er især personer fra Eritrea, Syrien og Georgien, som sidste år søgte asyl i Danmark.

Det viser en foreløbig opgørelser af asyltallet for 2018 fra Udlændinge- og integrationsministeriet.

Eritrea topper listen over asylansøgere med 656 personer, mens der kom 598 personer fra Syrien og 396 personer fra Georgien, som bad om beskyttelse i Danmark.

I alt 3500 personer søgte om asyl i Danmark i 2018, hvilket er på samme niveau som 2017.

Georgien er normalt ikke et land, mange forbinder med flygtninge. I november fik den store stigning i asylansøgere fra Georgien derfor de danske myndigheder til at hive i bremsen og sætte Georgien på en liste over lande, hvis asylansøgere umiddelbart kan afvises.

Det skete, efter at antallet af asylansøgere fra Georgien i årets første ti måneder næsten blev femdoblet.

Stigningen gjorde med et slag georgiere til den tredjestørste gruppe asylansøgere i Danmark efter syrere og eritreere.

Samtidig er politiets sigtelser mod georgiske asylansøgere også steget markant i år.

Fra 43 sigtelser i hele 2017 til 282 sigtelser i perioden fra 1. januar til 27. november sidste år.

Også andre europæiske lande har haft problemer med asylansøgere fra Georgien. Det mest omtalte eksempel er den seriekriminelle Georgie Paposhvili, der mellem 1998 og 2005 adskillige gange blev dømt i Belgien for tyveri og røveri.

Han havde ikke lovligt ophold i Belgien og fik påbud om at udrejse med et indrejseforbud på ti år, mens han afsonede en fængselsstraf i 2007.

Georgieren blev dog ikke udsendt ved løsladelsen, da han modtog behandling for alvorlig sygdom. I stedet anlagde han sag mod Belgien ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at undgå hjemsendelse til Georgien.

Mens sagen kørte hos domstolen blev Paposhvili arresteret flere gange for butikstyveri.

Et halvt år efter hans død fik han medhold i nogle af klagepunkterne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Domstolen fastslog, at det var en overtrædelse af menneskerettighedskonventionens artikel tre om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, at Belgien ville udvise Paposhvili til Georgien.

Dommen vil formentlig indebære, at der fremover må gives humanitær opholdstilladelse til mellem 100 og 200 personer yderligere om året i Danmark, har seniorforsker og ph.d. Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder vurderet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Annonce