Annonce
Udland

Danmark sliber sparekniv i ny koalition for slankt EU-budget

Lehtikuva/Reuters
Østrig, Sverige, Holland og Danmark danner EU-gruppe, som vil bruge færre penge på EU. Tyskland støtter det.

Danmark sliber sparekniven sammen med Østrig, Sverige og Holland i et forsøg på at holde udgifterne til EU så lave som muligt. Det sker, imens de afventer et udspil om budgettets størrelse fra EU-formandskabet.

De fire lande har dannet koalitionen "de sparsommelige fire". De går efter at holde EU-landenes indbetaling til det fælles budget på maksimalt én procent af bruttonationalproduktet (bnp).

- Det er et meget stærkt budskab fra Danmark, Østrig, Holland og Sverige om, at vi skal passe på pengene, når vi laver det næste EU-budget, siger finansminister Nicolai Wammen (S) under et EU-møde i Luxembourg.

De fire lande støttes af Tyskland, som dog ikke formelt er med i koalitionen.

EU-Kommissionen har lagt op til, at landene skal bidrage med 1,11 procent af bnp. Det er således markant mere, end Danmark og de fire andre ønsker.

- Vi ønsker ikke, at man går over de 1,00 procent. Det er fordi, at vi forventer, at det finske formandskab inden længe kommer med sit bud på, hvordan et EU-budget skal se ud fremover, siger Wammen om udspillet.

De fire lande mener, at man i den næste flerårige budgetramme (MFF) kan bruge pengene mere fornuftigt end i dag. Flere penge skal gå til klimaet, grænsekontrol og forskning. Støtten til landbruget skal beskæres.

- Lad os komme ind i det 21. århundrede, siger Hollands finansminister, Wopke Hoekstra.

Den svenske finansminister Magdalena Andersson mener, at der "må være en rimelighed i, hvor meget landene skal bidrage" med.

- Det er noget, som vi fire lande står fast på, nu da processen går ind i en ny fase, siger den svenske finansminister, Magdalena Andersson, før mødet i Luxembourg.

En talsmand for den tyske delegation bekræfter over for Ritzau, at Tyskland støtter målet om maksimalt en procent af bnp.

EU's budgetkommissær, tyskeren Günther Oettinger, har onsdag på et pressemøde i Bruxelles appelleret til, at landene snarest får afsluttet forhandlingerne om den næste MFF. Den dækker perioden fra 2021 til 2027.

Han langer i den forbindelse ud efter Tyskland, som har sagt, at man ikke vil skære i landbrugsstøtten. Derimod ønsker man flere penge til grænsekontrol og forskning.

- Regnestykket i den tyske regering går ikke op, siger Oettinger.

Med Tyskland med på holdet er der efterhånden tyngde i antallet af lande, der reelt går efter et slankebudget.

Kilder bekræfter over for Ritzau, at også Irland og Finland støtter et slankt budget. Finland som aktuelt har EU-formandskabet, hvor man skal søge kompromiser, kan dog ikke melde markant ud på budgettet.

Når de andre lande ikke er med i koalitionen, kan det ifølge en EU-diplomat skyldes, at man nok er enige om en procent. Men man er ikke enige i, hvordan den ene procent skal fordeles. Irland ønsker landbrugsstøtten.

Desuden vil Tyskland ikke aktivt støtte en profileret sparekoalition, da tyskerne vil agere kompromismager, lyder en anden forklaring.

Der er ti nettobidragydere i det aktuelle EU-budget. Det er lande, der betaler mere, end de får igen. Ud over "de sparsommelige fire" er det Tyskland, Italien, Irland, Finland, Frankrig og Storbritannien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.

Annonce