Annonce
Udland

Danmark sliber sparekniv i ny koalition for slankt EU-budget

Lehtikuva/Reuters
Østrig, Sverige, Holland og Danmark danner EU-gruppe, som vil bruge færre penge på EU. Tyskland støtter det.

Danmark sliber sparekniven sammen med Østrig, Sverige og Holland i et forsøg på at holde udgifterne til EU så lave som muligt. Det sker, imens de afventer et udspil om budgettets størrelse fra EU-formandskabet.

De fire lande har dannet koalitionen "de sparsommelige fire". De går efter at holde EU-landenes indbetaling til det fælles budget på maksimalt én procent af bruttonationalproduktet (bnp).

- Det er et meget stærkt budskab fra Danmark, Østrig, Holland og Sverige om, at vi skal passe på pengene, når vi laver det næste EU-budget, siger finansminister Nicolai Wammen (S) under et EU-møde i Luxembourg.

De fire lande støttes af Tyskland, som dog ikke formelt er med i koalitionen.

EU-Kommissionen har lagt op til, at landene skal bidrage med 1,11 procent af bnp. Det er således markant mere, end Danmark og de fire andre ønsker.

- Vi ønsker ikke, at man går over de 1,00 procent. Det er fordi, at vi forventer, at det finske formandskab inden længe kommer med sit bud på, hvordan et EU-budget skal se ud fremover, siger Wammen om udspillet.

De fire lande mener, at man i den næste flerårige budgetramme (MFF) kan bruge pengene mere fornuftigt end i dag. Flere penge skal gå til klimaet, grænsekontrol og forskning. Støtten til landbruget skal beskæres.

- Lad os komme ind i det 21. århundrede, siger Hollands finansminister, Wopke Hoekstra.

Den svenske finansminister Magdalena Andersson mener, at der "må være en rimelighed i, hvor meget landene skal bidrage" med.

- Det er noget, som vi fire lande står fast på, nu da processen går ind i en ny fase, siger den svenske finansminister, Magdalena Andersson, før mødet i Luxembourg.

En talsmand for den tyske delegation bekræfter over for Ritzau, at Tyskland støtter målet om maksimalt en procent af bnp.

EU's budgetkommissær, tyskeren Günther Oettinger, har onsdag på et pressemøde i Bruxelles appelleret til, at landene snarest får afsluttet forhandlingerne om den næste MFF. Den dækker perioden fra 2021 til 2027.

Han langer i den forbindelse ud efter Tyskland, som har sagt, at man ikke vil skære i landbrugsstøtten. Derimod ønsker man flere penge til grænsekontrol og forskning.

- Regnestykket i den tyske regering går ikke op, siger Oettinger.

Med Tyskland med på holdet er der efterhånden tyngde i antallet af lande, der reelt går efter et slankebudget.

Kilder bekræfter over for Ritzau, at også Irland og Finland støtter et slankt budget. Finland som aktuelt har EU-formandskabet, hvor man skal søge kompromiser, kan dog ikke melde markant ud på budgettet.

Når de andre lande ikke er med i koalitionen, kan det ifølge en EU-diplomat skyldes, at man nok er enige om en procent. Men man er ikke enige i, hvordan den ene procent skal fordeles. Irland ønsker landbrugsstøtten.

Desuden vil Tyskland ikke aktivt støtte en profileret sparekoalition, da tyskerne vil agere kompromismager, lyder en anden forklaring.

Der er ti nettobidragydere i det aktuelle EU-budget. Det er lande, der betaler mere, end de får igen. Ud over "de sparsommelige fire" er det Tyskland, Italien, Irland, Finland, Frankrig og Storbritannien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce