Annonce
Erhverv

Danish Crown får nyt logo: Skal signalere en ny retning for virksomheden

Danish Crown skal have nyt logo, mens Tulip skifter navn til Danish Crown Foods. Det meddeler Danish Crown ved et pressemøde mandag formiddag. Foto: Kristian Juul Pedersen / Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Slagterigiganten vil være mere bæredygtig i sin måde at fremstille fødevarer på. Og det gælder, som det hedder, fra jord til bord.

Randers: En af landets største produktionsvirksomheder, Danish Crown sætter fra i dag en helt ny retning for sine 6.800 landmænd og 29.0000 medarbejdere.

"Sammen skaber vi en mere bæredygtig fremtid for fødevarer".

Sådan lyder den sætning, der fremover vil stå som det overordnede formål med alt udvikling i Danish Crown. Og det gælder fra jord til bord. Det følges op med et nyt logo og et nyt visuelt udtryk, som i dag præsenteres på 75 arbejdspladser i 23 lande, og som ifølge direktionen både favner virksomhed og produkter.

- Vores mål er at rykke landmændene og vores virksomhed tættere på forbrugerne under omstillingen til en mere bæredygtig produktion. Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe bæredygtige valg. Derfor sætter vi en tydelig retning for ejere og medarbejdere, som samtidig kan kommunikeres til både vores kunder, forbrugerne og til hele vores omverden. For vi skal have forbrugerne med, hvis vi skal lykkes med den store omstilling, som vi er gået i gang med, siger administrerende direktør Jais Valeur.

Annonce

Skal bringe mere klarhed

Ændringen af logo og strategi i Danish Crown kommer på baggrund af en række målinger, der har vist, at forbrugerne har svært ved at lure, hvad Danish Crown står for. Og det skal der nu ændres på.

- Forbrugere ønsker transparens og nærhed, og så vil de gerne leve sundt og mere klimavenligt. Også for nuværende og kommende ejere og medarbejdere er det vigtigt, at de ved, hvad virksomheden står for. Danish Crown har en vigtig opgave i forhold til at producere mere bæredygtigt. Vores landmænd og medarbejdere ønsker at levere på den omstilling, og den historie skal vi være meget bedre til at fortælle, siger Jais Valeur.

Tidligere på året satte Danish Crown sig et ambitiøst mål om at halvere udledningen af klimagasser inden 2030 i hele kæden fra jord til bord. I dag kommer 90 procent af grisene slagtet i Danish Crown fra en ejer med en bæredygtighedskontrolleret gård – og flere er på vej.

Tulip skifter navn

Også for Tulip Food Company er det en skelsættende dag, fordi virksomheden skifter navn til Danish Crown Foods. Tulip-navnet, der er et over 100 år gammelt brand, fortsætter som produktbrand, men altså ikke som virksomhedsbrand.

- Det er et naturligt næste skridt for os. De nye forbrugerkrav kræver, vi rykker tættere sammen i hele vores værdikæde, og vi skaber koblingen tilbage til landmændene bag produkterne. Vi føler os hjemme i Danish Crown, fordi det giver os en åbenlys mulighed for at binde vores bæredygtighedsdagsorden sammen med vores stærke produktbrands, siger Kasper Lenbroch, der er administrerende direktør i det, der fra i dag hedder Danish Crown Foods.

Identitetsskiftet betyder, at 75 fabrikker og kontorer over hele verden vil få nye skilte, flag og så videre. Samtidig er Danish Crown klar med en ny hjemmeside, og i løbet af få uger vil den nye Danish Crown brandidentitet begynde at folde sig ud på produkter og emballager efterhånden som lageret med det hidtidige logo bliver brugt op.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce