Annonce
Holstebro

Danielsen: Man må ikke rette i uvildig rapport

Det er sådanne 35 meter høje master, som Energistyrelsen forventer at sætte op på de 170 kilometer fra Idomlund til grænsen - bortset fra 26 kilomter kabler. Ill:: Energinet.dk
Venstres Thomas Danielsen, vil nu have klart svar på, hvad der blev rettet i den "uvildige" konsulentrapport, som konkluderede, at kun 15 procent af højspændingsledning til grænsen kunne lægges i jorden. "Det er uholdbart, hvis der er rettet," siger folketingsmedlemmet om de luftledninger, som mange borgere kritiserer skarpt.

HOLSTEBRO: Det overrasker Venstres enegiordfører, Thomas Danielsen, hvis der er rettet i den rapport om muligheden for at lægge en 170 kilometer ny stærkstrømsforbindelse fra Idomlund til grænsen i kabler i jorden.

- Vi bestilte helt klart en uvildig rapport, da vi fik hele tiden fik nye svar fra Energinet. Og så er det uholdbart, hvis der er rettet i rapporten eller ændret i konklusioner, siger Thomas Danielsen, der var central i forhandlingerne, da Folketinget besluttede, at der skulle indhentes en uvildig rapport fra udenlandske specialister om muligheden for kabellægning.

Jyllands-Posten har afdækket sagen og herunder, at staten fik rettet og slettet flere passager i rapporten om mulig kabellægning. I et udkast til rapporten i november sidste år skrev konsulenterne fra canadiske WSP, at det var muligt at lægge hele højspændingslinjen i jorden, og de kaldet det »en på forhånd fastlagt konklusion«, når Energinet havde sagt, at det ikke var muligt. I den endelige rapport i rapport var det omskrevet til, at WSP var enig med Energinet. Det fremgår af aktindsigt, at både afsnit i rapporten og konklusionen var ændret efter ønsker fra Energinet og efter et møde i København.

- Det er hverken Energinet eller Energistyrelsen, de skal skrive konklusionen, når vi helt klart havde præciseret, at det skulle være en uvildig rapport, siger Thomas Danielsen, som nu vil kalde Klima- og Energiminister Dan Jørgensen (S) i samråd om sagen.

- Jeg vil spørge ind til, hvad der præcist er ændret i rapporten, og det skal vi have et klart svar på, siger folketingsmedlemmet fra Holstebro.

Annonce

Er kabler muligt?

Til gengæld er Thomas Danielsen ikke overbevist om, at det på nuværende er muligt at lægge mere end de 15 procent af strækningen på 170 kilometer højspændingsledninger i jorden, som Energinet har sagt.

- Det er ikke nok, at det er teknisk muligt at lægge det i jorden. Det er vigtigt, at det virker, og at vi kan beholde den nuværende forsyningssikkerhed på 99,97 procent i elnettet, siger Thomas Danielsen.

- At det om nogle år vil være muligt at lægge en 400 kilovolt forbindelse i jorden er ikke nok. Vi skal have forstærket elnettet, så vi kan tage imod strøm fra vindmøller i både Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, og vi har ikke uendelig tid til at vente, siger Thomas Danielsen, der selv læste WSP-rapporten, efter den var modtaget i Energistyrelsen 10. december 2018 og offentliggjort ugen efter.

Højspændingsforbindelsen vil koste 3,3 milliarder kroner, hvis 26 kilometer af strækningen graves ned - og over 10 milliarder kroner hvis hele strækningen graves ned.

- Hverken embedsmænd eller Energinet skal blande sig i, om det er for dyrt. Det er politikerne, som beslutter, hvad vi vil betale for, siger Danielsen.

Energinet fastholder i en pressemeddelelse, at det af hensyn til stabil elforsyning vil være uansvarligt at lægge mere en 15 procent af forbindelsen i jorden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce