Annonce
Danmark

Danfoss i Flensborg afviser overenskomst

Den løn, Danfoss udbetaler, ligger langt fra den overenskomstmæssige løn i branchen, siger Michael S­chmidt fra IG Metall. Arkivfoto: Lars Salomonsen, Flensborg Avis
Industrigiganten Danfoss har overenskomster på alle dens fabrikker i Danmark, men Danfoss Silicon Power i Flensborg har afvist at indgå overenskomst med tysk fagforening.

Lønstrid: Flere produktionsmedarbejdere fra Danfoss Silicon Power i Flensborg i Nordtyskland har på det seneste meldt sig ind i den tyske fagforening IG Metall, fordi de er utilfredse med lønforholdene. Det fortæller Michael Schmidt, lokalformand i IG Metall i Flensborg.

- Den løn, Danfoss betaler, ligger langt fra den overenskomstmæssige løn i branchen, siger Michael Schmidt.

Danfoss Silicon Power i Flensborg har ikke nogen overenskomst og afviste også at ville forhandle en overenskomst, da IG Metall henvendte sig. Danfoss bekræfter at have været i kontakt med fagforeningen.

Annonce

Det tyske arbejdsmarked

Danmark og Tysklands arbejdsmarkeder er vidt forskellige. Det tyske arbejdsmarked er i høj grad lovreguleret og ikke aftalt mellem arbejdsmarkedets parter.

Den nuværende mindsteløn på 9,19 euro i timen er således også politisk besluttet. Så længe arbejdsgiverne overholdet det lønniveau og i øvrigt betaler de lovmæssige socialbidrag, er der formelt ikke mere at komme efter.

Samtidig er fagforeningerne svage, fordi kun omkring 20 procent syd for grænsen er organiserede. I Danmark er cirka 65 procent af lønmodtagerne organiseret i et fagforbund.

Afviser forhandling

- Vi vil altid gerne tale med eksterne parter, som vil tale med os. Vi har været i dialog med IG Metall og taler regelmæssigt med dem, lyder det fra Mikkel Thrane, pressechef for Danfoss.

Om en overenskomst blev der dog ikke forhandlet, idet man ikke ser en grund til det.

- Vi ønsker at skabe de bedste arbejdsvilkår for alle vores medarbejdere, og det mener vi, at vi har, siger Mikkel Thrane og henviser til, at man altid har fundet en »fornuftig aftale« i dialog med driftsrådet, der er et medarbejdervalgt forhandlingsorgan. Organet er lovbestemt i Tyskland og kan forhandle mindre områder, men ikke tegne egentlige overenskomster med arbejdsgiverne

- Vi handler i alle vore medarbejders interesse, og da vi oplever en generel stor tilfredshed, og da langt de fleste medarbejdere ikke er medlemmer af IG Metall, har vi ikke fundet grund til at indlede forhandlinger, siger Mikkel Thrane.

Det argument kan Michael Schmidt ikke forstå. Først og fremmest fordi, over halvdelen af medarbejderne ifølge ham efterhånden er medlemmer af fagforeningen, men også fordi det handler om at forbedre arbejdsvilkårene for den enkelte medarbejder.

- For mig hører overenskomster med til et demokrati. Det er godt for en moderne virksomhed. Og det er godt for de ansatte, så de ved, hvad de kan forvente at få i løn, fastslår han og konstaterer, at det i det hele taget er usædvanligt, at en skandinavisk koncern som Danfoss ikke har en overenskomstaftale i Flensborg.

Det har koncernen nemlig på samtlige dens fabrikker i Danmark.

IG Metall planlægger i den kommende tid derfor flere aktioner for at øge presset på Danfoss-afdelingen i Flensborg.

Undren mod Nord

- Vi vil gerne i dialog med Danfoss for at høre, hvilke punkter i overenskomstaftalen de ikke vil gå med til. Målet er jo ikke, at vi på én gang skal op på den overenskomstmæssige løn, påpeger Michael Schmidt.

Kun 25 kilometer længere mod nord i Danfoss-fabrikken i Gråsten er de lokale tillidsfolk kritiske over for, at den lokale fagforening får en kolde skulder af Danfoss.

- Det undrer mig meget, at virksomheden ikke vil tegne overenskomst. Det skal den selvfølgelig gøre, uanset om det er i Danmark, Tyskland, Kina eller et andet land. Det behøver ikke at være aftaler mage til vores, men det skal være ifølge tyske vilkår, siger fællestillidsrepræsentant Preben Storm til Fagbladet 3F.

Til Fagbladet 3F oplyser Michael Schmidt fra IG Metall også, at Danfoss har overenskomst på en række andre af deres fabrikker i Tyskland

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce