Annonce
Danmark

Dan-Bunkering-sagen vokser: Danske Bank har underrettet om 81 millioner mere end hidtil kendt

Danske Banks underretninger om Dan-Bunkering omfatter et langt større beløb end hidtil kendt. Bagmandspolitiets opgørelse har været forkert, oplyser Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Danske Bank har underrettet de danske myndigheder om 81 millioner mere end hidtil oplyst i sagen om Dan-Bunkering. Det oplyser Justitsministeriet. Middelfart-virksomheden mistænkes for at have solgt jetbrændstof til brug i russiske kampfly under borgerkrigen i Syrien.

Dan-Bunkering: Omfanget af Dan-Bunkering-sagen kan være 81 millioner kroner større, end det hidtil har været kendt i offentligheden. Det oplyser Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg.

I de to hidtidige redegørelser har Rigsadvokaten oplyst, at Danske Bank har underrettet Hvidvasksekretariatet i bagmandspolitiet om overførsler fra det russiske selskab Maritime til fynske Dan-Bunkering på i alt 342 millioner kroner.

Men i en supplerende redegørelse oplyser Rigsadvokaten nu, at bagmandspolitiet ved en "særdeles beklagelig fejl" ikke har haft styr på hverken antallet af overførsler eller det samlede beløb i de bilag, Danske Bank har sendt i august 2018.

I bilagene fremgår foruden Maritimes betalinger ni overførsler fra Sovfracht JSC til Dan-Bunkering på i alt 83 millioner kroner. Ifølge rettelsen udgør betalingerne i bilagene samlet omkring 394 millioner.

Dertil kommer tre overførsler på i alt 29 millioner, som Dansk Bank har underrettet Erhvervsstyrelsen om. Det samlede beløb i sagen er derfor på omkring 423 millioner og ikke de 342 millioner, som hidtil har været meldt ud.

Fejlen vækker vrede hos justitsminister Nick Hækkerup (S), der tidligere har kritiseret Fyns Politi og bagmandspolitiet for langsommelig efterforskning af sagen:

- Jeg finder det dybt utilfredsstillende, at myndighederne ikke har været i stand til at redegøre for håndteringen af sagen, og at vi derfor nu har modtaget tre redegørelser fra myndighederne om det samme faktum og forløb, lyder det i orienteringen til retsudvalget

Mistanke om brud på EU-sanktioner

DR afslørede i april Dan-Bunkerings indblanding i brændstof-handler i 2016 og 2017. Ifølge mediet har det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse oplyst, at Sovfracht leverede jetbrændstof til russiske luftstyrker i Syrien. I pressemeddelelsen fremgår det desuden, at Rusland reelt betragter Sovfracht og Maritime som samme selskab.

DR, der har set Danske Banks indberetning, har tidligere skrevet, at banken underrettede de danske myndigheder på baggrund af en mistanke om, at Dan-Bunkering forbrød sig mod EU's forbud mod at sælge jetbrændstof til brug i Syrien. Om alle transaktionerne gælder jetbrændstof, ved Danske Bank ikke, men banken finder flere forhold mistænkelige, skriver den i indberetningen.

Udenrigsministeriet modtog 18. oktober 2016 en fortrolig henvendelse fra de amerikanske myndigheder med advarsel om, at Middelfart-virksomheden så ud til at være involveret i handel med brændstof til brug i Syrien.

Dan-Bunkering har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har handlet i strid med EU-sanktionerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce