Læserbrev

Dalende elevtal. Jeres voldsomme reaktion på min udtalelse i Lemvig Folkeblad undrer mig

Karsten Kragelund. Arkivfoto: Mikkel Jezequel

Debat: Kære Iben og Jens

Jeg har læst jeres læserbreve og er fuldstændig enig i, at vi har en velfungerende skole i Klinkby, og bestemt også på de andre skoler i Lemvig Kommune. Det har vi, fordi der er dygtige og engagerede medarbejdere ansat i vores skolevæsen. Samtidig synes jeg, at der et godt samarbejde og dialog med skolebestyrelser, forældre og politikere, hvor vi tør diskutere nutiden og fremtiden med hinanden i en ordentlig tone.

Det, der undrer mig, er, at jeres reaktion på min udtalelse til den udmærkede artikel, som Folkebladet bragte lørdag den 13. april, er så voldsom.

Her var overskriften at elevtallene daler på folkeskolerne i Lemvig kommune. En faktuel oplysning, der åbner en dør for dialog - en dialog, der både er nødvendig, og som vi skal turde at diskuterer med hinanden, naturligvis konstruktivt og i ordentlig tone, for netop at sikre og udvikle kvalitet i undervisningen. Min holdning var og er stadig, at hvis man fastholder en decentral skolestruktur, (og det gør vi, som blandt andet borgmesteren har meldt ud ved flere lejligheder) så er det vigtigt for mig, at der bliver tilført de nødvendige midler for at bibeholde og udvikle den kvalitet, vi ønsker på folkeskoleområdet - det står jeg gerne på mål for.

Hvis I - i kraft af jeres position og viden som formand og forhenværende formand på Klinkby skole - er af anden opfattelse og mener, at vi kan drive en decentral skolestruktur med et elevantal på størrelse med det, vi har i Klinkby, uden ekstra tilførte midler, samtidig med at den fornødne kvalitet opretholdes, har I selvfølgelig lov til at mene dette, hvilket lyder utrolig spændende. I den forbindelse tænker jeg, at I får rig mulighed for indflydelse, og at I nu har muligheden for at være proaktive og komme med input, når vi skal arbejde med en ny ressourcemodel i efteråret 2019. Det glæder jeg mig til.

Til orientering har vi i den netop vedtaget ressourcemodel for skoleåret 2019/20 på F/K mødet den 2. april tildelt samlet set 2.316.000 kroner ekstra for sikre kvaliteten og imødegå nogle af de udfordringer, vi har med dalende elevtal og muligheden for fornuftige klassedannelser. Det er jeg rigtig glad for er lykkedes, og til jeres orientering drejer det sig om fem skoler, der får tildelt ekstra ressourcer, hvoraf Klinkby Skole tildeles ekstra 1,1 stilling. En opfodring kunne være at læse sagsfremstillingen og beslutningen fra F/K-mødet den 2. april.

Min udtalelse til avisen og den politiske beslutning om en minimumsmodel på skoleområdet, vedtaget af en enig kommunalbestyrelse på mødet 28. juni 2017, står jeg som nævnt tidligere gerne på mål for. Jeres tolkning af min udtalelse til avisen, som jeg mener er en fejltolkning, må stå for jeres egen regning. Det undrer mig dog, at du, Jens, har behov for et personligt angreb af den kaliber direkte mod mig, for en general udtalelse om de udfordringer vi har med dalende elevtal i hele kommunen. Men har du behov for dette, så overlever jeg nok det. Nøgleordet for mig er ordentlighed, og jeg vil bruge min tid til at arbejde konstruktivt på sikre kvalitet på alle folkeskoler i Lemvig Kommune. Jeg forholder mig til nutiden, tror på fremtiden, og vil arbejde for at finde de bedste løsninger i fællesskab.

Til jeres orientering har jeg og den socialdemokratiske gruppe over flere år været med i beslutninger, som bakker op om at sikre udviklingen i Alt i et området.

  • En 0-6 års institution.
  • En landsbyordning.
  • Flere midler til folkeoplysende aktiviteter i Alt-I-Hallen
  • Kommune garanti til Alt-I-Hallen
  • Ekstra midler via ressourcemodellen til Alt-I-Skolen over flere skoleår.

Så forsæt endelig det gode arbejde, der så fint bliver fremhævet i læserbrevene. Jeg er helt enig i at samarbejde er vejen frem, og i den sammenhæng har vi Socialdemokrater altid været en aktiv medspiller.

0/0
Annonce
Læserbrev

Valg. Den mørkeste middelalder

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Mens vi venter på konsekvensen

Ordet skandale det dækker det ikke. Slet ikke, når det kommer til op mod 2000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark, der i årevis ikke har fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på. I Region Midtjylland har den været helt gal på Aarhus Universitets Hospital, hvor det er gået ud over kræftopererede kvinder under 50 år og kvinder, som er arveligt disponeret for brystkræft. Ifølge de nationale retningslinjer skal den gruppe patienter jævnligt undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge, men i 2016 og 2017 fik hundredvis af kvinder alene tilbudt en røntgenundersøgelse "af ressourcemæssige årsager". Og det er måske kun toppen af isbjerget, viser det sig nu også. En tidligere overlæge ved Hospitalsenheden Vest har nemlig skrevet til patienttilsynet, at hans egen tidligere arbejdsgiver, Region Midtjylland, siden omkring 2011 ikke har givet brystkræftpatienter det tilbud, de burde have haft, ifølge de nationale retningslinjer. Sagen kommer blot få måneder efter, at man i Region Sjælland fyrede sundhedsdirektøren, efter at 735 kvinder med mistanke om brystkræft heller ikke havde fået den undersøgelse, de havde krav på. Om sagen får personalemæssige konsekvenser i Region Syddanmark og Region Midtjylland, må vi vente med at få svar på. Men hvis der sidder mange bekymrede og forundrede patienter rundt omkring i regionerne og spekulerer over, hvordan pokker det kunne ske, er det med god grund. Det er helt og aldeles uacceptabelt, at regionerne på egen hånd laver om på og fortolker de nationale retningslinjer, som er lavet til gavn for patienterne. Det burde være hævet over enhver tvivl, at man som patient naturligvis får den behandling, som man har krav på. Og de nationale retningslinjer i forhold til brystkræftundersøgelserne er nu engang lavet for at sikre patienterne så godt som muligt mod at kræftknuder overses. Som det allermindste burde patienterne have været henvist til sygehuse, hvor man godt kan finde ud af at overholde retningslinjerne. Sagen pynter ikke på cv’et hos de berørte regioner, der bestemt ikke gør livet lettere for sig selv. Sundhedsministeren kalder det et svigt, og det er vanskeligt ikke at være enig. Det kan ikke forsvares, at man på den måde går på kompromis med faglighed og forpligtelse. Sagen viser samtidig, at der stadig er stor forskel på, hvilken behandling patienterne får forskellige steder i landet. Regionernes vogtere bryster sig ofte af, at uden folkevalgte i regioner, så ville den demokratiske styring med sundhedsvæsnet forsvinde. Mon ikke der er mange kvinder, der hellere vil bytte den styring ud med en behandling, der lever op til reglerne. Indtil da må de folkevalgte regionsrådsmedlemmer som minimum give de berørte patienter en undskyldning, mens de finder ud af at placere et ansvar.

Læserbrev

Valg. Venstres "gaver" til Lemvigegnen

Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Læserbrev

Bredbånd. 150 millioner kroner til bedre bredbånd i hele landet

Annonce