Annonce
Læserbrev

Dagplejefyring. Prioritering under al kritik

Debat: Åbent brev til Børn og Unge i Holstebro:

”There is something rotten in the City of Holstebro”

Dette er et åbent brev, en undring, en klage til Børn og Unge i Holstebro, skrevet af en skuffet forælder som er blevet direkte påvirket af fyringen af en dagplejemor i Tvis området.

Det var med en knude i maven, jeg læste beskeden der var dumpet ned i min e-boks om, at der desværre, pga. faldende børnetal, måtte fyrres en dagplejemor i Tvis. Det gav nemlig minder om da vores store pige gik i dagpleje i Tvis, og I så under et halvt år efter hun var startet valgte af fyre vores dagplejemor, for at en lille måneds tid bagefter, kaste os rundt til diverse gæsteplejere, imens I på ingen måder informerede os forældre.

Men denne gang var det anderledes, denne gang er vores datter nummer to, hos en af de dagplejere i Tvis som har flest børn, hvor 3 ud af 4 familier aktivt har ønsket hende til barn nummer to eller tre, hende som stort set ingen sygedage havde, hende som altid var fleksible med ferier, både i forhold til jeres, kommunens, behov men også i forhold til os forældre, hende hvis egne børn var så store og velfungerende at de i tilfælde af at have en dag med hovedpine sagtens kunne klare sig selv.

Så der var ro på, og jeg sov godt natten til fredag, hvor opkaldet ville komme om morgenen, hvis vores dagplejemor var blevet prikket, og hun derfor ikke kom på arbejde.

Men opkaldet kom. En lettere morgengnaven ansat ringede om spurgte om vi vil have en gæsteplads, ikke noget med at sige det er vi kede af, ikke nogen forståelse for at vi var frustreret over, igen, at stå her. Nej, hun blev faktisk decideret sur da der blev spurgt ind til en mulighed for at klage.

Men kære Børne og Unge Holstebro, hvorfor lige vores dagplejemor igen. Det kan ikke engang dagplejemor få svar på. For mig som forældre lugter det langt væk af rygklapperi og nepotisme, lige som første gang. Første gang, var der en anden dagplejemor som havde sit hus aktivt til salg, altså hele fundamentet for at hun kunne fungere som dagplejemor var hun på vej væk fra, men hende valgte i at beholde.

Denne gang har I for et halvt år siden ansat en ny dagplejemor i byen, på trods af der faktisk var pladser, som I vælger at lade blive, I har dagplejere med færre børn tilknyttet, flere sygedage, mindre fleksibilitet. Men dem vælger I at beholde.

Jeg synes jeres prioritering, og forklaringer, eller mangel på samme, er under al kritik. Både i forhold til den måde I nu har smidt fire familier ud i uvished om fremtiden, men også den måde I fyrer uden nogen logisk grund, men på en baggrund, der lugter langt væk af vennetjenester og tilfældigt lotteri.

Kan I komme med en forklaring?

Vi tav stille, klappede hælene i sidste gang, det gør vi ikke denne her gang.

Annonce
Jeg synes jeres prioritering, og forklaringer, eller mangel på samme, er under al kritik. Både i forhold til den måde I nu har smidt fire familier ud i uvished om fremtiden, men også den måde I fyrer uden nogen logisk grund, men på en baggrund, der lugter langt væk af vennetjenester og tilfældigt lotteri, skriver en vred forælder, Ditte Egerrup Christensen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce