Annonce
Struer

Dagpleje-sagen: Så meget skal forældrene have tilbage

Jens Bredal Nielsen startede sagen, der nu betyder, at mere end en million kroner skal betales tilbage til forældre til dagplejebørn. Foto: Morten Stricker
Struer Kommune svarer nu på en række spørgsmål i sagen, hvor der i 2013 og 2014 blev opkrævet for meget for en dagplejeplads og nu skal tilbagebetales mere end en million kroner til forældrene.

Struer: Da Struer Kommune for en uge siden meldte ud, at forældre til børn, som i 2013 og 2014 gik i dagpleje i Struer Kommune, skal have penge tilbage, var det ikke alle spørgsmål i sagen, kommunen på det tidspunkt kunne svare på.

Sagen er en udløber af en fem år lang kamp, Jens Bredal Nielsen tog, fordi han mente, at Struer Kommune havde opkrævet mere, end den må for en dagplejeplads i 2013 og 2014.

Det gav retten ham ret i 6. november, og Struer Kommune skulle tilbagebetale 5780 kroner for de to år, han havde haft et barn i dagpleje.

Men hvor mange børn har egentlig gået i dagpleje i Struer Kommune i 2013 og 2014?

- Antallet af børn bliver opgjort i et månedligt gennemsnit. I 2013 var dette gennemsnit 232 børn, mens det i 2014 var 182 børn, lyder det i et skriftligt svar fra Struer Kommune.

Hvor mange penge skal de samlet set have tilbage?

- Det eksakte beløb har vi først, når vi laver selve udbetalingerne i starten af 2020. Vores skøn er, at det samlede beløb er 1,2 millioner kroner, hvorfra vi skal trække 150.000 kroner i søskenderabat og tilskud til økonomisk friplads.

Hvor stort er spændet mellem, hvor meget de forskellige skal have tilbage?

- Det afhænger af, hvor længe deres børn har gået i dagpleje i perioden. I 2013 har forældre med børn i dagplejen betalt mellem 220 og 230 kroner for meget om måneden, mens de i 2014 har betalt mellem 300 og 310 kroner for meget om måneden, skriver kommunen og fortsætter:

- Nogle får ingenting, hvis de har haft økonomisk friplads, mens dem, der har haft børn i dagplejen i hele perioden, får 5780 kroner.

Hvor meget har sagen kostet Struer Kommune?

- Vi har ikke opgjort timeforbruget. Advokatregningen er ikke landet endnu, men vi regner med en udgift på maksimalt 75.000 kroner.

Hvorfor betalte Struer Kommune ikke pengene tilbage i 2015, da forvaltningen fandt ud af, at ordningen med den samlede betaling for dagpleje og vuggestue ikke var i orden og lavede den om?

- En kommune kan ikke udbetale beløb til en større gruppe borgere uden at sikre det lovmæssige grundlag først. Det har vi fået etableret nu og kan derfor tilbagebetale den for meget opkrævede takst. Fem år er lang tid at vente, men nu er sagen afsluttet, og vi anerkender dens udfald.

Klagesystemet hos blandt andet Struer Kommune fremstår i denne sag ret stift, skal kommunen til at være med lydhør over for borgerne?

- Vi skal være lydhøre, men på samme tid respektere, at der findes et formelt klagesystem. Vi anerkender fuldt ud, at klagesystemerne nogle gange er meget langsommelige, og det er ikke tilfredsstillende for borgerne – eller for os som kommune, der også ønsker klarhed i en sag som denne.

Hvorfor kan man i Struer Kommune ikke snakke om tingene i stedet for at skulle gå i retten, spørger Jens Bredal Nielsen?

- Struer Kommune vægter dialog med borgerne højt, så at Jens Bredal Nielsen har haft oplevelsen af manglende dialog, er beklageligt.

Hvad tager I med jer fra sagen her?

- Struer Kommune tager ved lære af hver eneste sag, vi er involveret i for hele tiden at blive bedre.

Annonce

Nogle får ingenting, hvis de har haft økonomisk friplads, mens dem, der har haft børn i dagplejen i hele perioden, får 5780 kroner.

Struer Kommune, om tilbagebetaling i dagplejesagen

Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce