Annonce
Struer

Dagpleje-sagen: Så meget skal forældrene have tilbage

Jens Bredal Nielsen startede sagen, der nu betyder, at mere end en million kroner skal betales tilbage til forældre til dagplejebørn. Foto: Morten Stricker
Struer Kommune svarer nu på en række spørgsmål i sagen, hvor der i 2013 og 2014 blev opkrævet for meget for en dagplejeplads og nu skal tilbagebetales mere end en million kroner til forældrene.

Struer: Da Struer Kommune for en uge siden meldte ud, at forældre til børn, som i 2013 og 2014 gik i dagpleje i Struer Kommune, skal have penge tilbage, var det ikke alle spørgsmål i sagen, kommunen på det tidspunkt kunne svare på.

Sagen er en udløber af en fem år lang kamp, Jens Bredal Nielsen tog, fordi han mente, at Struer Kommune havde opkrævet mere, end den må for en dagplejeplads i 2013 og 2014.

Det gav retten ham ret i 6. november, og Struer Kommune skulle tilbagebetale 5780 kroner for de to år, han havde haft et barn i dagpleje.

Men hvor mange børn har egentlig gået i dagpleje i Struer Kommune i 2013 og 2014?

- Antallet af børn bliver opgjort i et månedligt gennemsnit. I 2013 var dette gennemsnit 232 børn, mens det i 2014 var 182 børn, lyder det i et skriftligt svar fra Struer Kommune.

Hvor mange penge skal de samlet set have tilbage?

- Det eksakte beløb har vi først, når vi laver selve udbetalingerne i starten af 2020. Vores skøn er, at det samlede beløb er 1,2 millioner kroner, hvorfra vi skal trække 150.000 kroner i søskenderabat og tilskud til økonomisk friplads.

Hvor stort er spændet mellem, hvor meget de forskellige skal have tilbage?

- Det afhænger af, hvor længe deres børn har gået i dagpleje i perioden. I 2013 har forældre med børn i dagplejen betalt mellem 220 og 230 kroner for meget om måneden, mens de i 2014 har betalt mellem 300 og 310 kroner for meget om måneden, skriver kommunen og fortsætter:

- Nogle får ingenting, hvis de har haft økonomisk friplads, mens dem, der har haft børn i dagplejen i hele perioden, får 5780 kroner.

Hvor meget har sagen kostet Struer Kommune?

- Vi har ikke opgjort timeforbruget. Advokatregningen er ikke landet endnu, men vi regner med en udgift på maksimalt 75.000 kroner.

Hvorfor betalte Struer Kommune ikke pengene tilbage i 2015, da forvaltningen fandt ud af, at ordningen med den samlede betaling for dagpleje og vuggestue ikke var i orden og lavede den om?

- En kommune kan ikke udbetale beløb til en større gruppe borgere uden at sikre det lovmæssige grundlag først. Det har vi fået etableret nu og kan derfor tilbagebetale den for meget opkrævede takst. Fem år er lang tid at vente, men nu er sagen afsluttet, og vi anerkender dens udfald.

Klagesystemet hos blandt andet Struer Kommune fremstår i denne sag ret stift, skal kommunen til at være med lydhør over for borgerne?

- Vi skal være lydhøre, men på samme tid respektere, at der findes et formelt klagesystem. Vi anerkender fuldt ud, at klagesystemerne nogle gange er meget langsommelige, og det er ikke tilfredsstillende for borgerne – eller for os som kommune, der også ønsker klarhed i en sag som denne.

Hvorfor kan man i Struer Kommune ikke snakke om tingene i stedet for at skulle gå i retten, spørger Jens Bredal Nielsen?

- Struer Kommune vægter dialog med borgerne højt, så at Jens Bredal Nielsen har haft oplevelsen af manglende dialog, er beklageligt.

Hvad tager I med jer fra sagen her?

- Struer Kommune tager ved lære af hver eneste sag, vi er involveret i for hele tiden at blive bedre.

Annonce

Nogle får ingenting, hvis de har haft økonomisk friplads, mens dem, der har haft børn i dagplejen i hele perioden, får 5780 kroner.

Struer Kommune, om tilbagebetaling i dagplejesagen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];