Lemvig: Det hænder jo heldigvis, at der er læsere, der henvender sig med nyheder, som vi skal rykke på.
Sådan var det forleden, da det tikkede ind på vor facebook-side: Planeterne på Planetstien er stjålet.
OK. Det var da en nyhed. Efter et enkelt fejlopkald til en læser, der absolut ikke kendte til beskeden, fandt vi en navnebror, og det var den rigtige. Ja, planeterne, der stod på pladerne på Planetstien var væk.
Næste opringning var til Lemvig Museum for at høre, om planeterne var til reparation eller noget lignende. Nej, det er de ikke, lød det, da vi fik fat i en ansat, der havde arbejdsdag på museet i denne nedlukkede corona-tid.
Museumsarbejderen hastede mod Planetstien, og det samme gjorde journalisten med kamera. Vi mødtes ved planeterne, der står rimelig tæt på det første stykke i anlægget. Ingen af os kunne se, der manglede planeter.
Kobbertyv?
- Hvis det er en kobbertyv, så er det også mere sandsynligt, det er en af de store planeter længere ude på Planetstien, lød et bud fra museums-medarbejderen.
Nu er der ret langt for en mulig forgæves gåtur ud til de større planeter, så tilbage til redaktionen for at ringe tilbage til anmelderen.
- Hvor var det, planeterne var væk?
Det var så kæresten, der havde været ude med hunden, og det ville ikke have været helt ude på Vinkelhage, lød svaret.
Så gik sandheden op for os. Planeterne i anlægget har jo en størrelse i forhold til solen, og det betyder, de er ret små. Hvis man nu støder på Planetstien for første gang, kunne man have den tro, at der skulle stå en stor planet på hver stander, og det var der jo ikke. Så de måtte jo være væk.
Mysteriet er løst. Intet er stjålet. Planeterne er der stadig. De er små, men det skal de være...
Anmelderen beklagede og undskyldte, at det havde kostet en tur ud i kulden.
Det skulle han ikke gøre. Vi er altid glade for at få tip, og at det så i det her tilfælde endte med kun at give morskab på redaktionen, skal man ikke underkende. Det er der så sandelig brug for i denne kedelige tid, hvor alt er lukket ned.