Annonce
Debat

Da Klosterheden blev industriområde

Arkivfoto: Johan Gadegaard

Læserbrev: Vi lever i en tid, hvor vores fokus er rettet mod en genopretning af naturens biodiversitet. Et fokus på den belastning, vi som mennesker, med vores aktiviteter og industri, lægger på naturen, ja på hele kloden.

Naturperlen Klosterheden er under stort pres.

Stort pres fra de omkringliggende konventionelle landbrug. Stort pres da kommunen godkender udvidelser og nyetableringer af husdyrbrug tæt på skoven. Så tæt, at byggeriet overskrider skovbyggelinjen og skovrejsningsområder. Byggeri, der etableres på nitratfølsomme indvindingsområder, og ovenpå vandreservoir. Det er lovligt, ja, og dette er begrundelsen fra kommunen - i samme åndedræt siger kommunen, at der ikke er mulighed for at afvise en sådan godkendelse.

Dette er dog ikke helt korrekt, kommunen har flere muligheder for eksempel:

Hvis du vurderer, at den ønskede placering strider modlandskabelige hensyn- for eksempel som angivet ikommuneplanen- skal du i dialog med ansøger anvise en anden placering, eller - hvis der ikke kan findes en anden placering - meddele afslag, jf. lovens § 19, nr. 2, jf. 32.

§ 19 i husdyrgodkendelsesloven:

"§ 19, stk. 1, nr. 2, sikrer tillige, at husdyrbrug ikke etableres, udvides eller ændres, uden at det sker under varetagelse af hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet og i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Bestemmelsen giver f.eks. kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage hensynet til de landskabelige værdier, jf. § 1, stk. 2, nr. 7 og 8, ud fra eksempelvis et æstetisk, kulturhistorisk eller geologisk synspunkt. Kommunalbestyrelsen har efter planlovens § 12, stk. 1, pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Med henvisning til kommuneplanen kan kommunalbestyrelsen afslå ansøgninger om tilladelser eller godkendelser efter denne lov og fastsætte vilkår med henblik på kommuneplanens gennemførelse. "

I et år med kommunevalg bliver det spændende at se, hvordan kommuner i hele Danmark forholder sig til egne visioner og kommuneplaner.

Baggrundsstrålingen fra nitrat er meget høj omkring Klosterheden, og det vil påvirke biodiversiteten. Derudover lægger den tunge trafik en stort pres på skoven også. Der er den almindelig skovdrift og militæret. Der er også, i en eller anden grad, daglig transport gennem skoven af landmænd, der har marker, eller andet, på hver sin side af skoven, og 2020 blev der godkendt et kæmpe byggeri på Klosterhedevej, hvor transporten skal gå gennem området ved Hornet og de små landsbyer Fousing Kirkeby og Fousing. Dertil kommer de marker, der dyrkes og sprøjtes tæt på skoven, som lægger endnu et pres på biodiversiteten.

Overordnet set opstår der over hele landet flere og flere små natur- og miljøforeninger i et forsøg på at råbe kommunerne op, og stoppe de mange udvidelser af konventionelle husdyrbrug, der hvert år, ja hver måned, foretages.

Der mangler ikke forskning på området omkring særdeles alvorlige problemer med konventionelle svinefarme og kyllingefarme. Problemer med for eksempel forskellige former for forurening og en manglende dyrevelfærd. En måde at holde dyr på, der til sammenligning ville skaffe enhver ejer af hobbydyr en politisag på halsen. Dertil skal man lægge det massive pres på natur – og miljø.

Når vi i denne tid ligger underdrejet på grund af af en pandemi, virker det endnu mere absurd,  at man i Danmark vælger at fortsætte disse udvidelser og nyetableringer. Flere forskere har i årevis peget på, at denne måde at holde dyr på at en trussel mod folkesundheden, og arnested for fremtidige pandemier.


Nej, jeg er ikke landbrugsmodstander eller fanatisk veganer. Jeg går ind for et stærkt landbrug, der er bæredygtigt i forhold til natur, miljø, klima og folkesundhed. Et landbrug, hvor dyrene kan få et godt dyreliv, inden de ender på spisebordet.


En spritny rapport fastslår at mennesker med luftvejs problemer oplever forværring ved at bo i nærheden af en svinefarm (en rapport der opfordrer til flere undersøgelser). Når vi så ved, at Danmark er det mest svinetætte land i EU og den næst mest opdyrkede land i verden, ja så giver vi ikke naturen mange chancer.

Det er lykkes landbruget at fortælle historier om, hvor uundværlige deres produktion er for Danmarks økonomi, men ser man lidt nærmere på det, er det historie, der ikke kan holde. Tværtimod er landbruget blandt andet helt og aldeles afhængig af landbrugsstøtte og EU-støtte.

Nej, jeg er ikke landbrugsmodstander eller fanatisk veganer. Jeg går ind for et stærkt landbrug, der er bæredygtigt i forhold til natur, miljø, klima og folkesundhed. Et landbrug, hvor dyrene kan få et godt dyreliv, inden de ender på spisebordet. Et dansk landbrug, ikke et landbrug der langsomt overtages af udenlandske kapitalfonde, fordi økonomien er løbet løbsk. Et landbrug hvor unge nye landmænd ikke skal sætte sig i milliongæld for at komme i gang.

Hvis det betyder, at vi mister en lille del af vores eksport, må det være sådan. Det kan jo give plads til andre eksportområder. Vi kan iværksætte nok så mange tiltag for naturens skyld. Det eneste, der for alvor vil hjælpe, er at tage et opgør med det konventionelle landbrug, specifikt husdyrbruget. Det kan vi gøre gennem en landbrugsreform, hvor vi sørger for, at landmændene kan følge med. Hvor vi benytter sig af den iderigdom og velvillighed, der også er til stede.

Sådan en reform tager tid at integrere. Indtil da bør vi, og skal vi, stoppe alle udvidelser og nyetableringer. Tid til forandring! Tid til handling!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce