Indland

DA: 19.000 kunne få job med en bedre indsats i kommunerne

Jobcentrene skal være bedre til at lære af hinanden, mener Dansk Arbejdsgiverforening. De ledige i Holstebro og Herning kan i vidt omfange søge de samme job, men resultaterne af jobindsatsen er vidt forskellig i de to kommuner. Arkivfoto: Morten Stricker
Nabokommuner kan have svært eller nemt ved at få ledige i job, selv om de arbejder med de samme arbejdsgivere. Dansk Arbejdsgiverforening vil have de dårligste kommuner i landet til at lære af de bedste for at skaffe virksomhederne flere ledige hænder.

Beskæftigelse: Danske virksomheder kunne få 19.000 ekstra medarbejdere, hvis alle danske kommuner var lige så gode som de bedste til at få mennesker på kontanthjælp og anden overførselsindkomst ud i et job.

Syddjurs og Kerteminde Kommuner hører til eliten, når det handler om at få nogle af de 400.000 på overførselsindkomst ud i en virksomhed, og Dansk Arbejdsgiverforening, DA, opfordrer kommunerne til at lære af hinanden. Lige nu er mulighederne nemlig optimale ifølge Erik Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi oplever, at virksomheder i hele landet har svært ved at finde medarbejdere, så det er ikke bare et fænomen i Aarhus eller København. Manglen er også bredt funderet på stillinger, så det er ikke kun ingeniører, men også medarbejdere uden mange forudgående kompetencer. Baggrunden er positiv, for vi har fået 220.000 i beskæftigelse i de senere år, og så er vi optagede af at se, hvor man kan gøre noget bedre for at få endnu flere i beskæftigelse, siger Erik Simonsen.

Bedre jobindsats kan sende flere i arbejde

Dansk Arbejdsgiverforening har holdt kommunernes indsats over for ledige op mod hinanden ved at se på tal fra Jobindsats.

Hvis alle kommuner var lige så gode som de 10 bedste i landet til at få ledige på overførselsindkomst ud i job, ville de kunne få 28.500 flere danskere til at tage fat og komme i job.

En effektivisering, så alle kommuner præsterede som den bedste tredjedel gør i dag, ville sikre 19.000 nye medarbejdere til virksomhederne, og et løft af kommunerne i bunden af statistikken til gennemsnittet ville sende 8400 flere ud i job, viser DA's beregninger.

Viljen er afgørende

Beskæftigelsesministeriets undersøgelser over jobopslag uden ansøgere bekræfter, at manglen gælder hele landet og et bredt antal af brancher, og derfor har de 400.000 danskere på kontanthjælp, i fleksjob og ressourceforløb ifølge Erik Simonsen en bedre mulighed for komme i job. Men det afgørende set fra DA's side er viljen hos den enkelte.

- Sandsynligheden for, at man kommer i job, er alt andet bedre, hvis man siger "jeg kan godt tage et job", og det handler i kommunerne om at få folk i retning af arbejdsmarkedet. Det er det afgørende fundament, vurderer Erik Simonsen.

Billund og Silkeborg Kommuner har begge mange arbejdspladser med godt gang i hjulene, men har alligevel ikke fået så mange ud i job som Syddjurs Kommune og Kerteminde Kommune. Dansk Arbejdsgiverforening hæfter sig ved, at forskellene er store også i de enkelte regioner, selv om ledige kan pendle efter job ud af deres egen kommune.

- Det er ikke et vestjysk fænomen, men ret differentieret rundt omkring, og der er ret store forskelle, selv inden for korte geografiske afstande. Man kan ikke sammenligne alle kommuner, men de agerer på det samme arbejdsmarked. Når Vestas eller Danfoss for eksempel søger medarbejdere, er det ikke kun folk fra den kommune, som kan søge jobbet. Baggrundstæppet er også det samme i Herning og Holstebro, og her ser vi markante forskelle inden for ret afgrænsede geografiske områder, argumenterer Erik Simonsen.

Rudersdal ligger skidt

Dansk Arbejdsgiverforening er ikke dykket ned i årsagerne til de store forskelle fra kommune til kommune, og Erik Simonsen erkender, at udgangspunktet for jobindsatsen er forskelligt fra kommune til kommune.

- Vi har sat meget fokus på udviklingen i arbejdsstyrken, og nogen gør det måske godt i forvejen, og så er det sværere for dem at blive endnu bedre. Det forbehold skal man have med. Aabenraa Kommune ligger pænt i faldet, og den har prøvet at indrette jobindsatsen på en anden måde og investere mere i sin indsats. Det handler tit meget om ledelse, og i Nordsjælland ligger Hørsholm Kommune godt, mens Rudersdal ligger mindre godt.

- De lever jo i den samme verden, men hvorfor har man fået udviklingen i Hørsholm med 13 procent færre i et område, hvor folk heller ikke hænger på gaderne, spørger Erik Simonsen.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening skal postnummeret ikke definere de lediges muligheder for at komme fra overførselsindkomst til et job.

- Men der er vel forskel på at søge job på Langeland og i Hovedstadsområdet, uanset om man er sosu-assistent eller cand.scient.pol.?

- Det kan man ikke afvise, men forskellene er ret små. Der kan være vanskeligheder på Samsø, men selv på Bornholm klarer beskæftigelsen sig godt. Vi har ikke længere områder i Danmark, hvor ledigheden er høj. I hele det vestjyske område fra Thisted og ned ser vi a-kasser stort set uden ledige, så høj beskæftigelse er ikke et hovedstadsfænomen, argumenterer Erik Simonsen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Det er nu overarmene skal bygges, hvis man vil følge med

Holstebro For abonnenter

Historisk feriehus til salg: Fabrikant Færchs fristed skal have nye ejere

Ulfborg/Vemb For abonnenter

Fru Pedersen vandt: - Jeg bruger fire timer hver anden dag - bare på at vande krukker

Navne

Krimiforfatter: Det er lidt som at være gift med Nora, men utro med Signe

Holstebro

Buch om mangelfulde kræftundersøgelser: Det er pinligt, vi er ikke blevet inddraget, og det bør laves om

Kultur

Venø Festival: - Vi nærmer os udsolgt

Ulfborg/Vemb

Travlhed i pensionaterne: Må dagligt sige nej til hundeejerne

Annonce