x
Annonce
Biler

Dækcenter: Salget af vinterdæk har været noget sløjt i år

Det regnfulde vintervejr med ganske lidt frost betyder, at færre har skiftet fra sommer- til vinterdæk. Foto: ADAC
Den regnfulde vinter betyder, at færre bilister har skiftet fra sommer- til vinterdæk. Flere vælger dog helårsdæk.

Regn og temperaturer et pænt stykke over frysepunktet frem for sne og frost har skubbet til nogle danskeres dækvaner. Det betyder, at mange har droppet at skifte fra sommer- til vinterdæk.

Det viser en rundringning til flere dækcentre. Det gælder blandt andre Dækmesteren i Fredericia, som er et af de større jyske dækcentre.

- Salget har været noget sløjt, så vi har mange vinterdæk på lager, siger Erik Andersen, som er værkstedschef hos Kraft Biler, der driver dækcentret.

Hos Quickpot i Aarhus C oplever man også, at færre vil have skiftet til vinterdæk, fortæller Thomas Drabæk, som er centerchef.

- Vi har solgt knap så mange vinterdæk i år, og når jeg kører rundt i byen, kan jeg se, at der er mange, som kører på sommerdæk, siger Thomas Drabæk og fortsætter:

- Tidligere har vi haft folk, der kom ind i sidste øjeblik, når frosten viste sig, og skulle have vinterdæk på. Det har vi ikke rigtig set i år, og nu er sæsonen slut.

Thomas Drabæk ser også, at flere skifter til helårsdæk.

Hos NDI A/S, som er af de store dækimportører og blandt andet driver kæden Super Dæk, er der ifølge Jens Jakob Kjær Hansen, som er PR Manager, ikke umiddelbart den store nedgang af salget af vinterdæk i år. Men der er sket en glidende udvikling over de seneste år.

- Vi oplever ikke en dramatisk udvikling i år, men vi kan se en udvikling hen mod lidt færre vinterdæk i takt med, at klimaet er blevet mildere. I 2010, hvor der var en meget hård vinter, solgte vi mange vinterdæk, men vi har ikke oplevet et lignende salg siden, siger Jens Jakob Kjær Hansen.

Man skal dog ikke sætte næsen op efter slagtilbud.

Hos et firma som Dækmesteren er der altid 400 dæk på lager, men vinterdæk, som ikke sælges, går tilbage til importøren. Her kan de så lagres til næste sæson.

Annonce

Helårsdæk

Der er både fordele og ulemper ved helårsdæk. Du slipper for udgifter til skift mellem sommer og vinterdæk og kan nøjes med et sæt fælge. Du er også forberedt, hvis den første sne falder. Der er dog risiko for falsk tryghed, da helårsdæk ikke styrer så godt som sommerdæk på tør vej. Tyske ADAC tester løbende helårsdæk, og her har en producent som især Michelin senest hentet gode point. Men også helårsdæk fra Continental, Goodyear og Nokian fremhæves af FDM.

Se mere på adac.de eller fdm.dk

Flere vælger helårsdæk

Branchen ser i stedet et stille skift over mod helårsdæk. De er typisk 25 procent dyrere end vinter- eller sommerdæk, men til gengæld kan man nøjes med ét sæt fælge og sparer dækskift to gange årligt og opbevaring, hvilket godt kan løbe op i 1000 kroner om året.

Hos NDI A/S oplever man også, at flere kunder opdager helårsdæk. Daniel Poulsen, som er salgschef hos NDI A/S, peger dog på, at der er flere ting, som man skal være opmærksom på.

- Vi forventer, at der vil være lidt flere, der vælger helårsdæk, hvis klimaet forsætter med at blive mildere. Dækproducenterne kommer også løbende med nye helårsdæk på markedet, og de fleste helårsdæk er bygget på teknikken fra vinterdæk. Nogle bilister vil måske fristes af disse dæktyper som alternativ til sommer- og vinterdæk. Det vil så bare omvendt betyde, at man har et dæk, der præsterer ringere om sommeren end et rigtigt sommerdæk. Så helårsdæk vil altid være et kompromis. Taler man sikkerhed, er helårsdæk ikke en optimal løsning, men selvfølgelig bedre end at køre på sommerdæk hele året, siger Daniel Poulsen.

Hos dækcentret Kraft Biler har de også flere kunder, der kører af sted med nye helårsdæk.

- For fru Hansen, der ikke kører så mange kilometer om året, kan det godt tjene sig ind. For de, der kører over 30 kilometer til arbejdet, råder vi stadig til at skifte mellem sommer og vinterdæk, fordi det er mere sikkert. Men nogle vælger at gå lidt på kompromis med sikkerheden og spare pengene, siger Erik Andersen.

Der er dog også forskel på helårsdækkene. Her har Michelins anmelderroste ”Crossclimate” fået mange plusser i de internationale test. Især i den nyeste generation.

Vurdér situationen

Søren W. Rasmussen, der er teknisk redaktør på FDM’s blad, Motor, har nogle klare anbefalinger.

- Helårsdæk er ikke helt så gode som vinterdæk om vinteren eller som sommerdæk om sommeren. Men der er kommet en række nye dæk, som passer meget godt til det danske klima, hvor det aldrig bliver rigtig vinter, men måske mere sjap, siger han.

- Vores anbefaling lyder på at få monteret vinterdæk, hvis man kører meget, eller for eksempel skal på skiferie. Man kan nøjes med helårsdæk, hvis man ikke kører så langt og er villig til at lade bilen stå, når der er rigtig sne, siger han.

Søren W. Rasmussen tror, at mange danskere har afventet vejrets udvikling med ro og har skubbet et skift fra sommer- til vinterdæk.

- Mange har haft en plan B, og de har været parat til at køre ned og få monteret vinterdæk, hvis rigtigt vintervejr havde vist sig, siger han.

Under alle omstændigheder er ”dræningsevnen”, som er dækkets evne til at flytte vand, blevet ekstra vigtigt i takt med, at vi får mere regn og vand på vejene.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce