Annonce
Sport

Dårlig afslutning sender Olesen langt tilbage i Himmerland

René Schütze/Ritzau Scanpix
En triplebogey på sidste hul ødelagde en fremragende start i Made in Denmark for Thorbjørn Olesen.

Golfspilleren Thorbjørn Olesen fik en skidt afslutning på førstedagen af Made in Denmark i Himmerland.

Det så ellers lovende ud for den 29-årige dansker, da han skulle slå ud på 18. og sidste hul og var tre slag under banens par med en topplacering inden for rækkevidde.

Olesen sendte bolden i vandet og brugte hele syv slag på at få den i hul, så han blev noteret for en triplebogey. Det placerer ham som nummer 69 efter første runde.

- Jeg er selvfølgelig lidt skuffet - ja, siger Thorbjørn Olesen om afslutningen.

Danskerens korte svar på næsten hvert spørgsmål antyder, at han er en del mere skuffet, men ellers forsøger han, at fokusere på det positive i sit spil frem til og med hul 17.

- Der var bestemt gode takter. Mit korte spil var bedre end i et stykke tid, så det var positivt, siger han.

I stedet for en topplacering betød torsdagens afslutning, at Olesen gik første runde i par svarende til 71 slag. Det samme gjorde landsmanden Lucas Bjerregaard efter førstedagen.

Den danske topduo har dermed fem slag op til en kvintet, der har lagt sig i spidsen af turneringen.

De bedst placerede danskere er Mathias Gladbjerg og Nicolai Højgaard på en delt 30.-plads. Gladbjerg og Højgaard åbnede turneringen i 69 slag - to under banens par.

Den blot 18-årige Højgaard ramte undervejs en stime med fire birdies i træk. Dagen blev også indledt med en birdie.

- Allerede på det første hul fik jeg et kæmpe boost, da jeg "holede" fra fem meter. Så var jeg kørende, siger Højgaard, der også har en tvillingbror, som spiller på topplan.

Den senere stime af birdies på hul 13, 14, 15 og 16 betød også, at han fik lov til at høre publikums jubelbrøl på hul 16, der ofte samler flere tusinde tilskuere.

- Det er det vildeste, jeg har oplevet. Jeg havde slået et lidt skidt tee-slag og havde et svært put, men jeg kunne se, at den var der. Alle råbte, så det var fedt, siger Højgaard.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce