Annonce
Mærkedage

Cykelmotionister kan feste på toppen: kan fejre 25 års jubilæum med sit højeste medlemstal nogensinde

En flok fra Holstebro Cykelmotion i front i et af de lokale løb i deres flotte cykeltrøjer. PR-foto
Holstebro Cykelmotion kan fejre 25 års jubilæum med sit højeste medlemstal nogensinde: 150. Klubben vægter det sociale højt.

Holstebro: Når klubben hedder "cykelmotion", så skal der naturligvis motioneres på cyklen ved jubilæet. Så det bliver der på flere måder, når Holstebro Cykelmotion lørdag markerer sit 25 års jubilæum. Efter kaffe, rundstykker og hygge i klublokalet i Holstebro Badmintonhal (Juniorhallen) springer rytterne i sadlen og tager ud på en hyggetur med indlagte pauser og skåling i bobler.

- Vi har et medlem i Handbjerg, og her bliver der serveret champagne og kransekage, afslører formand Finn Brask.

Under receptionen fra klokken 13 hjemme i klublokalet bliver der også god mulighed for motion. Her stiller cykelforretningen Olympia/Bike & Co specialcykler med indbyggede computere op, hvor man på en tre kilometer rute dyster op ad det stejle franske bjerg Alpe d'Huez - ikke mindst kendt fra Tour de France.

Annonce
Vi forlanger af vores medlemmer, at de kører pænt og overholder færdselsreglerne - og for eksempel ikke kører over for rødt

Finn Brask, formand for Holstebro Cykelmotion

Kun voksne medlemmer

Danskerne er blevet vilde med at cykle, og det mærker man også i Holstebro Cykelmotion, der er vokset til 150 medlemmer.

- Det største antal nogensinde, smiler formanden.

Alle voksne, da aldersgrænsen er 18 år. Ungdomsrytterne henvises til eliteklubben Holstebro Cykle Club, som cykelmotionisterne har en godt samarbejde med og bistår med instruktører og hjælp ved arrangementer.

- Vi har på det seneste fået mange flere kvinder med. Det har ellers haltet, siger Finn Brask, der glæder sig over udviklingen. Det giver en bedre tone i klubben og styrker den sociale dimension. Ikke mindst til festerne.

En social klub

Det sociale betyder meget i Holstebro Cykelmotion, der ud over fællesskabet på de mange cykelture har fast klubaften hver tirsdag, hvor der på de gode dage kommer omkring 60. To fester er på årets program: en opstart i april og en afslutningsfest i oktober. I år er festen rykket til jubilæumsfejringen lørdag, og der er rekordtilslutning.

Fast på årets program er en klubtur til Harzen om foråret. Her deltager normalt omkring halvdelen af klubbens medlemmer.

Træningen foregår tirsdag, torsdag og lørdag. Den er opdelt i begynderhold med instruktører på - og hold, der kører fra 25 til 35 kilometer i timen. Distancen svinger fra omkring 45 til 70 kilometer. Lørdag køres normalt noget længere. Af hensyn til sikkerheden er der højst 15 ryttere i et felt.

Flere kvinder er begyndt at cykle og det har givet en ændret tone i klubben, fortæller formanden. PR-foto

Høj sikkerhed

- Vi gør meget ud af sikkerheden. For tre år siden havde vi en del uheld. Derfor har vi fået uddannet nogle kaptajner, der instruerer i, hvordan man bør køre i et felt. Det har betydet, at uheldsfrekvensen er halveret, fortæller Finn Brask. Initiativet er også med til at undgå vejvrede.

- Vi forlanger af vores medlemmer, at de kører pænt og overholder færdselsreglerne - og for eksempel ikke kører over for rødt, formaner formanden.

Hvis ikke falder det tilbage på klubben, for det farvestrålende klubtøj sladrer om tilhørsforholdet. God sponsoropbakning betyder, at medlemmerne får gratis klubtøj hvert tredie år, selv om de kun betaler 400 kroner om året for at være med. Klubben giver også starttilskud for deltagelse i en række lokale løb.

- Vi har rimeligt gode sponsorindtægter på mere end 100.000 kroner, afslører formanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce