Annonce
Udland

Dødstal for smitsomt coronavirus passerer 1500 i Kina

Str/Ritzau Scanpix
Med 143 nye dødsfald i fastlands-Kina fredag er over 1500 mennesker i Kina døde af virusset siden december.

143 flere personer er døde det seneste døgn af coronavirusset i fastlands-Kina.

Annonce

Det oplyser Kinas nationale sundhedskommission i sin daglige opdatering lørdag morgen lokal tid.

Dermed er det samlede antal døde af coronavirusset på 1523 personer i hele fastlands-Kina. I den kinesiske Hubei-provins, hvor virusset oprindeligt brød ud, er i alt 1457 døde.

Sundhedskommissionen oplyser derudover, at yderligere 2641 personer er blevet smittet i fastlands-Kina i løbet af de seneste 24 timer. 2420 af dem er fra Hubei-provinsen.

Dermed er i alt 54.406 personer blevet smittet med virusset i provinsen siden midten af december. I hele fastlands-Kina er i alt 66.492 registreret som smittet, oplyser Kinas sundhedsmyndigheder natten til lørdag dansk tid.

På verdensplan er over 66.800 mennesker smittet. Det viser en opgørelse fra John Hopkins University i Baltimore i USA natten til lørdag dansk tid.

Natten til torsdag tog virusudbruddet et hidtil uset hop opad, da der blev registreret 242 dødsfald på et enkelt døgn. Det er det højeste antal døde registreret på 24 timer.

Coronavirusset er foruden Kina registreret i 28 andre lande, herunder Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien, Sverige og senest i Egypten.

I Japan døde den første person af coronavirusset torsdag, mens virusset også har krævet to liv i Hongkong og Filippinerne.

Ifølge de kinesiske myndigheder er 1716 læger og sygeplejersker blevet smittet, hvoraf seks af dem er døde.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce