x
Annonce
Udland

Coronavirus har kostet over 20.000 livet på verdensplan

Christopher Black/Who/Reuters
Mens det globale dødstal som følge af coronavirus overstiger 20.000, kommer WHO med seks nye anbefalinger.

Det globale dødstal som følge af coronavirus overstiger 20.000. Heraf størstedelen i Europa.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt har flere end 13.500 personer mistet livet som følge af virusset i Europa. De fleste dødsfald er registeret i Italien og Spanien.

Samtidig kommer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med seks nye anbefalinger i kampen mod coronavirusset.

Det siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på et pressemøde onsdag aften.

Lande, som har lukket ned for at bremse spredning af coronavirus, skal bruge tiden på at finde og angribe virusset.

– At bede folk blive hjemme og lukke for al bevægelse i samfundet er at købe tid og reducere presset på sundhedssystemerne, siger generaldirektøren.

– Disse foranstaltninger alene vil ikke udrydde epidemier, siger han og opfordrer alle lande til at bruge tiden på at angribe virusset.

Blandt anbefalingerne lyder det, at sundhedspersonale skal trænes, og testkapaciteten skal øges.

Derudover bør der implementeres et system for at finde hvert eneste smittetilfælde. Lande må desuden finde de faciliteter, der skal bruges til at isolere patienter og sætte folk i karantæne.

Og så opfordrer WHO til, at regeringer må fokusere alle kræfter på at bekæmpe Covid-19.

WHO har længe anbefalet, at man tester mange for coronavirus og opsporer folk, der er smittede eller har haft kontakt til smittede, og sætter dem i karantæne.

Onsdag eftermiddag blev Sundhedsstyrelsen i Danmark på et pressemøde spurgt om, hvorvidt den er enig i anbefalingen om at teste flere.

Her lød svaret, at styrelsen ville "kigge på det".

- Det er vigtigt at understrege, at sundhedssystemer er forskellige i forskellige lande, sagde Helene Probst, der er centerchef for planlægning i Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce