x
Annonce
Indland

Coronaramt trafik giver renere luft i Aarhus og Odense

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Regeringens omfattende corona-restriktioner har medført, at luftforureningen er reduceret i storbyerne.

I lang tid har politikere og klimaorganisationer forsøgt at komme med bud på, hvordan luftforureningen i de danske storbyer kan reduceres.

Det ser nu ud til, at coronakrisen har været en effektiv hjælper i den sammenhæng.

Niveauet af NOx-gasser er nemlig faldet med omkring 40 procent som følge af regeringens Covid-19 restriktioner.

Dermed er luftforureningen faldet i de fire største danske byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er niveauet af NOx i uge 12, som er faldet 40 procent sammenlignet med resten af året, står der i meddelelsen.

Det er primært den mindre vejtrafik, som har medført, at luften er blevet renere i storbyerne.

Ditte Kristensen er AC- tekniker hos Miljøstyrelsen og arbejder til dagligt blandt andet med overvågning af luftkvaliteten i Danmark.

Hun forklarer, at det normalt ville være positivt, at luftforureningen falder, men at det i dette i tilfælde sker på baggrund af en ”trist situation”, da faldet skyldes regeringens Covid-19 restriktioner.

- Så man kan sige, at det er en form for dilemma. Og derudover er det formentligt en kortvarig effekt, vi kun ser så længe, restriktionerne er i kraft, siger hun

Derudover forventer hun, at luftforureningen igen vil stige, når coronakrisen er ovre, da regeringens tiltag på det tidspunkt ophæves.

Det er dog ikke kun i de danske storbyer, at man har set denne udvikling som følge af Covid-19 restriktioner.

I Portugals hovedstad, Lissabon, er luftens indhold af NOx faldet med 51 procent set i forhold til i uge 12 sidste år.

I Milano, som har været særlig hårdt ramt af corona, har der været et fald på 21 procent, fremgår det af pressemeddelelsen.

Ditte Kristensen mener dog, at det er svært at forudsige, om faldet vil fortsætte under coronakrisen, da Danmark ikke før har været i en lignende situation.

- Man må alt andet lige antage, at hvis vejtrafikken falder yderligere, end det vi ser nu, så vil NOx-niveauet sandsynligvis også falde, siger hun.

Det er Miljøstyrelsen, som sammen med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, måler luftens indhold af NOx-gasser, lyder det i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce