x
Annonce
Lemvig

Coronaramt lemviger er udskrevet: Jeg kom ind i et grænseland hvor jeg var ligeglad med alt

Henrik Sig Jensen har selv oplevet et voldsomt forløb med coronavirussen, og han opfordrer alle til at overholde retningslinjerne, så svækkede personer ikke bliver smittet med coronavirus. Arkivfoto: Allan Damgaard
Lemvigeren Henrik Sig Jensen er udskrevet fra sygehuset i Skejby efter at have været indlagt to gange med coronavirus. Han oplevede, at sygdommen kom i voldsomme bølger.

Lemvig: Lemvigeren Henrik Sig Jensen er udskrevet fra sygehuset i Skejby, hvor han var indlagt på isolationsstue ad to omgange med coronavirus.

Han er nu hjemme hos familien i Lemvig, hvor både hans hustru, Anita Kynde Kjærgaard, og datteren Cecilie også er testet positiv for covid-19. Datteren er symptomfri, mens Anita Kynde Kjærgaard stadig har feber. Sønnen Nicklas bor på kasernen i Holstebro og er ikke testet positiv.

Anita Kynde Kjærgaard og Henrik Sig Jensen var i slutningen af februar og begyndelsen af marts på ferie i Østrig. De kom hjem den 9. marts, og et døgn senere begyndte Henrik at hoste og fik feber.

- Efter den første indlæggelse på Skejby tænkte jeg, at jeg var sluppet forholdsvis billigt, men jeg havde ikke været hjemme ret længe, inden jeg fik feber og måtte indlægges igen, siger Henrik Sig Jensen, der i anden omgang blev indlagt søndag den 15. marts.

Annonce

Ind imellem var jeg nærmest desperat efter at få panodil, fordi jeg vidste, at det kunne nedsætte feberen. Jeg følte, at min krop var i krig mod coronavirussen.

Henrik Sig Jensen, udskrevet efter indlæggelse med covid-19

Sat op i medicin

Han oplevede, at sygdommen kom i bølger.

- Først begyndte jeg at fryse, og så fik jeg høj feber. Så kom jeg ind i et grænseland, hvor jeg var ligeglad med alt og ikke talte med nogen. Her havde jeg ondt i ryggen og lungerne og havde svært ved at få luft. Jeg kan heller ikke huske alt fra disse perioder, der godt kunne vare et par timer, beskriver Henrik Sig Jensen om oplevelsen med coronavirus.

Han har et svækket immumforsvar som følge af en bindevævssygdom, og hans lungefunktion er blot på 30 procent. Han får medicin for sin sygdom - blandt andet prednisolon - og netop prednisolonen blev øget under indlæggelsen. Desuden fik han antibiotika for at forhindre, at han fik lungebetændelse som følge af coronavirussen.

- Jeg fik også panodil for at nedsætte feberen, og ind imellem var jeg nærmest desperat efter at få panodil, fordi jeg vidste, at det kunne nedsætte feberen. Jeg følte, at min krop var i krig mod coronavirussen, siger Henrik Sig Jensen.

Nu har han heldigvis fået det bedre og kan se tilbage på et slemt forløb. Han vil derfor gerne understrege, at det er vigtigt, at man overholde de retningslinjer, der er kommet fra myndighederne i bekæmpelse af coronasmitte.

Overhold reglerne

- Det er ikke kun for ens egen skyld, at man skal overholde reglerne. Det er lige så meget for sine medmenneskers skyld, så sygdommen ikke rammer svækkede personer, der ikke kan tåle den. Man kan risikere, at der kommer dødsfald, som kunne være undgået, siger Henrik Sig Jensen.

Han følte selv, at lægerne havde styr på situationen, da han var indlagt.

- Men selvfølgelig var jeg nervøs, da jeg fik covid-19. Jeg var godt klar over, at det ikke var særlig godt i forhold til mit helbred, siger Henrik Sig Jensen.

Han kan til gengæld godt få øje på et lille lyspunkt i denne svære periode.

- Nu er jeg kommet igennem det og har fået nogle antistoffer mod coronavirus. Man kan ikke garantere, at jeg aldrig vil få corona igen, men jeg vil under alle omstændigheder være bedre stillet, fordi jeg nu har antistoffer mod sygdommen, siger Henrik Sig Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce