x
Annonce
Læserbrev

Corona. Uhyggelig katastrofe ligger på lur i Afrika

Debat: I Danmark holder vi afstand og spritter hænder af. Men hvad når coronavirus rammer Afrika? Jeg kan ikke lade være med at tænke på byen Kaya i Burkina Faso, som jeg besøgte i januar. I et rum på størrelse med et dansk soveværelse, sad mindst 40 kvinder med deres små børn på skødet. De måtte sidde op og sove for at kunne være der. Der var meget begrænset adgang til vand, næsten ingen mad og flere var syge allerede. Sundhedsvæsen og lægeklinikker var der intet af.

Hvad sker der, når corona snart rammer Kaya? Jeg frygter en katastrofe, der gør de mange problemer, Afrika allerede lider under, endnu værre. Coronavirus kan trække tæppet væk under Afrikas fremtidshåb i meget lang tid.

Det er på verdens fattigste kontinent, Afrika, at den største katastrofe ligger på lur.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at coronavirus har en dødelighed på 10-20 procent, når svage befolkningsgrupper bliver smittet. Det betyder, at hvis en million underernærede eller syge afrikanere bliver smittet, kan der dø op imod 200.000 mennesker. Det er uhyggelige tal.

Det kan få katastrofale følger på både kort og langt sigt for de afrikanske lande. Det gælder ikke kun den sundhedsmæssige krise for befolkningerne. Det gælder også den langsigtede socioøkonomiske udvikling, der risikerer at slå bunden ud af de i forvejen meget sårbare samfund. FN vurderer at den afrikanske vækst halveres fra 3,6 til 1,8 procent. Europa vil – som Afrikas tætteste nabo – derfor også blive påvirket direkte af de afrikanske landes manglende evne til at afbøde corona-krisens konsekvenser.

Den kommende humanitære katastrofe i Afrika vil utvivlsomt komme til at banke års fremskridt i landene tilbage. Fremtidsudsigterne for ikke mindst de cirka 12 millioner unge afrikanere, der alene i år kommer ud på arbejdsmarkedet, vil være endnu vanskeligere end før. Nu risikerer vi at miste en hel generation.

Annonce

Danmarks svar

Jeg er i dialog med danske ambassadører, afrikanske ministre, EU kommissærer og danske og internationale partnere om situationen. For ved at passe på verden omkring os, passer vi bedst på danskerne. Derfor har Danmark allerede bidraget med ti millioner kroner til udvikling af en corona-vaccine og otte millioner kroner til WHO’s krisefond. Men vi skal gøre endnu mere.

Derfor bevilliger Danmark nu 100 millioner kroner til en akutpakke til udviklingslandene, der skal hjælpe med at forebygge smitten og forberede sig på, at epidemien spreder sig. Pengene skal blandt andet hjælpe med adgang til rent vand og sanitet. Indsatsten kommer også til at fokusere på information om, hvordan epidemien spreder sig, og hvad man kan gøre for at undgå at blive smittet.

Vi har en utvetydig interesse i at hjælpe der, hvor krisen raser. Vi skal skabe muligheder til landenes egne befolkninger, så vi kan hjælpe flest muligt for pengene. Det er solidarisk og retfærdigt, når den allerstørste katastrofe lurer i Afrika.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) på besøg i Kaya, Burkina Faso, i januar 2020. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce