x
Annonce
Læserbrev

Corona. Skal det være utrygt at gå på arbejde?

Debat: Som formand for HK Handel MidtVest er jeg lidt rystet.

Jeg har været i kontakt med flere utrygge medlemmer herunder et medlem, der arbejder i et af de større varehuse, der gerne må holde åbent, fordi butikken ikke ligger i et storcenter. Der er ikke tale om en butik, der sælger fødevarer.

Medlemmet er forbløffet over, at vedkommende stadig møder mange kunder på arbejdspladsen, der alle kan være potentielle smittebærere – selv om regering og sundhedsmyndigheder har givet tydeligt udtryk for, at man så vidt muligt skal blive hjemme.

Meldingen fra medlemmet er, at flere kunder kommer med hele deres familie under armen. Nogle kunder fortæller, ifølge medlemmet, at de er blevet sendt hjem i karantæne, fordi de er syge, og lige skal have noget med hjem, inden de skal i isolation derhjemme. Der har også været kunder hen over weekenden, som godt ved, de burde sidde hjemme i karantæne, men siger, at de ikke gider mere – så derfor tager de ud at handle.

Godt nok har medarbejderne fået udleveret handsker og håndsprit, og jeg er ikke i tvivl om, at arbejdsgiverne gør, hvad de kan for at beskytte medarbejderne. Men utrygheden breder sig alligevel. Og det kan jeg godt forstå.

De butiksansatte gør alt for at tage forholdsregler, så de ikke bringer smitte videre. Bør kunderne ikke gøre det samme, tænker jeg.

Som formand for HK Handel MidtVest vil jeg opfordre til, at man som kunde tager formaningerne fra regering og sundhedsmyndigheder alvorligt.

Susanne Sommerlund. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce