x
Annonce
Udland

Coronakrise får EU-lande til at kræve omstridt fælles gæld

Vincent Kessler/Reuters
Chefen for Den Europæiske Centralbank anbefalede tirsdag fælles gældsudstedelse på møde mellem eurolande.

Ni eurolande appellerer før et EU-topmøde til, at eurolandene sammen udsteder statsobligationer for at finansiere krisepakker i corona-ramte lande.

Det skriver Italien, Frankrig og syv andre lande i et brev til EU-præsident Charles Michel før et videotopmøde torsdag. Nyhedsbureauet Reuters har set brevet.

En fælles udstedelse af gæld betyder, at landene, der økonomisk står helt forskelligt, kommer til at hæfte for hinandens gæld, dog kun gæld, der er udstedt sammen. Italien og andre lande har i forvejen en voldsom gæld.

Den tanke er normalt vældig upopulær i lande med stærkere økonomier som Tyskland og Holland.

Eurolandene holdt møde tirsdag aften. Her blev idéen også vendt. Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, anbefalede ifølge diplomatiske kilder på mødet at gøre netop dette.

Landene formåede dog tirsdag ikke at nå til enighed om nye tiltag.

Det ventes, at EU's stats- og regeringschefer skal diskutere sagen torsdag. Det er i den sammenhæng, at brevet fra de ni lande skal læses.

De øvrige syv lande, der har underskrevet brevet til Michel, er Grækenland, Spanien, Portugal, Belgien, Luxembourg, Slovenien og Irland.

- Vi er nødt til at arbejde på en fælles gældsordning, der skal udstedes af en europæisk institution, for at skaffe penge på markedet, hedder det i brevet.

Ordningen skal være tilstrækkelig omfattende og langvarig, fremfører de ni lande.

Frankrig har forslået, at statsobligationer skal udstedes af Den Europæiske Investeringsbank. Og EU's redningsfond - ESM - skal stille garantien.

Det kan være problematisk i forhold til ESM's regler, da udløsning af penge herfra sker på betingelse af, at der foreligger en plan for økonomisk genopretning.

Det er nødvendigt, at det sker inden for ESM's mandat, sagde direktør Klaus Regling tirsdag på et pressemøde. Her sagde han også, et der er 410 milliarder euro i kassen.

Det svarer til 3,4 procent af bruttonationalproduktet i eurozonen.

Krisen udløst af coronavirus vil få meget voldsomme konsekvenser for EU-landene.

Økonomien i Tyskland - den største i EU - ventes ifølge forskningsinstituttet IFO i München at skrumpe med mellem 5 og 20 procent i år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce