x
Annonce
Læserbrev

Corona. Lønmodtagerne har brug for en hjælpepakke

Debat: Den socialdemokratiske regering har – med opbakning fra et samlet Folketing – reageret hurtigt på den økonomiske krise, der har fulgt i kølvandet på coronavirussen. I fagbevægelsen bakker vi op om den effektive styring fra regeringen, hvor der på rekordtid blev lavet en trepartsaftale mellem staten, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen.

Det har hjulpet virksomheder og lønmodtagere, men desværre har krisen alligevel ramt lønmodtagerne hårdt. Ledighedstilmeldingerne er eksploderet.

Siden statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke Danmark ned, er der kommet 58 ekstra ledige i 3F’s A-kasse i Vest. Det svarer til en stigning på 44 procent. Det er 58 lønmodtagere, der går væsentligt ned i indtægt som følge af Corona-pandemien. De lønmodtagere har krav på den samme beskyttelse som selvstændige, der er ramt af krisen.

De selvstændige kan få en understøttelse på op til 23.000 kroner om måneden. Det er fair og nødvendigt.

Det er derimod ikke fair, at forsikrede 3F-medlemmer maksimalt kan få cirka 19.000 kroner. Derfor har 3F's forbundsformand, Per Christensen, foreslået, at der indføres et tillæg til de forsikrede lønmodtagere, så de ikke stilles ringere end ikke-forsikrede selvstændige. Helt konkret skal det stige med en tredjedel af den nuværende sats, hvilket betyder, at forsikrede vil få en sats på cirka 25.000.

Cepos og andre højreorienterede har kritiseret forslaget, fordi de mener, at det vil være svært at rulle tilbage og giver et incitament til at gå arbejdsløs. Det er tomme argumenter, fordi forslaget kun er målrettet Corona-krisen og arbejdsløsheden er uforskyldt. Og hvorfor skulle lønmodtagerne have lyst til at gå arbejdsløse? Ligesom de selvstændige, der har tabt deres livsgrundlag, ønsker ledige lønmodtagere også kun at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Vi skal sikre, at ingen skal gå fra hus og hjem i denne svære situation. Vi skal også sikre, at denne økonomiske krise ikke trækker ud.

Det er afgørende, at vi står sammen i denne krise og udviser samfundssind.

Derfor skal de ledige lønmodtagere også have en hjælpepakke!

Kenneth Hove. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce