Annonce
Navne

Susanne i Cambodia: Her er få corona-tilfælde, men landet er hårdt ramt økonomisk

- I det cambodianske folk sidder der en generel stor frygt, som kommer til udtryk, når risikofyldte situationer opstår. Jeg tror, det stammer fra Pol Pot-regimet, hvor ingen troede, at Pol Pot’s hær ville få magten, og at han ville dræbe sine egne landsmænd, men det det umulige blev muligt. Hvad som helst, der kan ødelægge deres liv igen, gør dem bange og frygtsomme, inklusive corona, forklarer Susanne Tjagvad Madsen, her med sin cambodianske mand Mony. Privatfoto
Susanne Tjagvad Madsen fra Vinding har boet i Cambodia i 22 år. På trods af at landet kun har haft 156 coronatilfælde og ingen døde, har verdensøkonomien sat sit alvorlige præg på landet, der lever af turisme og tekstilindustri.
Annonce

Cambodia, der ligger i Sydøstasien, har ikke været hårdt ramt af coronavirus. Officielt er der kun 156 tilfælde og ingen døde på nuværende tidspunkt.

Regeringen handlede hurtigt, og lukkede blandt andet alle skoler den 16. marts. Ligeledes er mange steder for offentligheden/turister lukkede, og det samme er grænserne til Thailand og Vietnam.

- Hvis Covid-19 kommer ud af kontrol i et land som Cambodia, vil sundhedssektoren på ingen måde kunne håndtere situationen. Det har vi desværre set fra andre udviklingslande, og vi er taknemmelige for, at vi ikke er kommet i samme situation, siger 49-årige Susanne Tjagvad Madsen, der bor i Cambodias hovedstad Phnom Penh.

Men på trods af den relative succeshistorie med hensyn til virussen er landet alligevel et eksempel på, hvordan Covid-19 kan ramme et helt folk på andre måde end ”bare” ved sygdom.

Cambodia har to store indtægtskilder: Turisme og tekstilindustri. Turismen står p.t. stille, da grænserne er lukkede, og flyene står på jorden.

- Det rammer mange erhverv som for eksempel hoteller, restauranter, og lokal transport. Knap 17.000 mennesker mistet deres arbejde i turist-sektoren, fortæller Susanne Tjagvad Madsen, der har et indgående kendskab til Cambodia efter 22 år i landet.

Det vender vi tilbage til.

Annonce

480 kroner om måneden

Et endnu større økonomisk problem for landet er situationen i tekstilindustrien. Tekstilfabrikker giver arbejde til over 500.000 ufaglærte arbejdere, hovedsageligt kvinder. De har en månedsløn på cirka 1300 danske kroner, som bruges til at forsørge hele deres familie.

Cambodia

I Cambodia er der, ifølge tal fra den 12. juli, registreret 156 tilfælde af coronasmittede i alt.

Der har ikke været nogen corona-relaterede dødsfald.

Der bor 16,7 millioner mennesker i Cambodia.

- Regeringen har gjort rigtig meget for at sikre tekstilindustrien, men det er svært, for først kunne fabrikkerne i februar ikke få tekstiler fra Kina, der var hårdt ramt af Covid-19. Nu kommer der tekstiler til landet, men så annullerer kunder i Europa og USA deres ordrer, som de på grund af coronavirus ikke kan aftage, fortæller Susanne Tjagvad Madsen.

Over 180 fabrikker har ikke arbejde til deres ansatte, men har lavet en aftale med regeringen om ikke at fyre de ansatte, men give dem en minimum månedsløn på 480 danske kroner.

-Det er nærmest umuligt at overleve på 480 kroner, og det rammer ikke kun arbejderne selv, men hele deres familie. Når man spørger dem, er deres største bekymring, hvordan de skal betale afdrag på deres lån, som de har hos kreditinstitutioner. De er meget bange for at de mister familiens jord, hus eller andre ejendele, som de har stillet som garanti, siger Susanne.

Billedet her er af Susanne og Monys corona-lukkede Khmer Kids skole, hvor der i øjeblikket er helt stille. - Støj-niveauet i Phnom Penh er ellers  generelt meget højt, og kun to gange årligt bliver byen helt stille, nemlig i forbindelse med Khmer Nytaar og i forbindelse med en stor buddhist højtid. Så rejser alle emigranter og mange andre hjem til deres landsbyer for at fejre højtiden, og vi der bliver tilbage i byen kan nyde stilheden – og høre fuglene synge, fortæller Susanne Tjagvad Madsen.

Da værtshuse og restauranter også blev lukket, var der mange unge kvinder som mistede deres arbejde som servitricer, øl-piger, og sexarbejdere. Cirka 80.000 af dem har forladt Phnom Penh, og er rejst hjem til deres landsbyer.

- Der er ikke noget arbejde at få der, og de er nødsaget til at tage lån, som de ikke ved hvordan de skal tilbagebetale. Jeg er meget bekymret for Cambodia på grund af de økonomiske, sociale, og uddannelsesmæssige konsekvenser af Covid-19. Det er alvorligt, understreger Susanne Tjagvad Madsen.

Annonce

Cambodia ved tilfældighed

Men lad os for en stund forlade den nuværende situation i Cambodia og kigge på, hvordan en pige, der er født og opvokset på en gård i Vinding, og uddannet fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, er endt så eksotisk et sted.

- Det var lidt af en tilfældighed, indrømmer Susanne Tjagvad Madsen.

Året var 1998, Sussanne havde afsluttet sin uddannelse og ville nu gerne ud i verden og bruge den, i kombination med sin religiøse forankring.

- Jeg kontaktede det daværende Dansk Santalmission (nu del af Danmission, red.), fordi de blandt andet arbejdede i Nepal. De kunne dog kun tilbyde en korttidsstilling i Mongoliet, så jeg takkede nej, for jeg ville gerne afsted i en længere periode. Der gik et par uger, så vendte de tilbage med et tilbud om en tre-årig stilling i Cambodia som administrator ved en amerikansk udviklingsorganisation, fortæller hun.

Susanne vidste knapt nok, hvor Cambodia lå, så hun måtte havde sit atlas frem.

- Inden afrejse vidste jeg dog to ting; At Cambodia havde oplevet et blodigt folkemord i 1970’erne, og at der var landminer spredt ud i store dele af landet, fortæller hun.

Pol Pot, der var leder af den kommunistiske oprørsgruppe De Røde Khmerer, som var ansvarlig for omkring to millioner døde under det blodige styre 1975-1979, døde en måned før Susanne rejste til Cambodia, og det var enden på de sidste Røde Khmerer.

Annonce

House of Care

- Senere er det jo blevet valg at blive i landet, eftersom jeg for 15 år siden blev gift med Mony. Vi kunne havde valgt Danmark, men vi føler at vi begge kan være mere til gavn i Cambodia. Med årene er vores passion vokset for Cambodia, idet vi ser hvordan folk på grund af fattigdom bliver udnyttet, misbrugt og nægtet deres rettigheder. Derfor er fokus i vort arbejde også revideret fra et velgørenhedsfokus, til rettighedsbaseret udviklingsarbejde med fokus på retfærdighed og næstekærlighed, fortæller Susanne Tjagvad Madsen.

Sammen med sin cambodianske mand, Sophack Mony, driver Susanne House of Care.

- Det er vores store, fælles interesse. Vi har ikke børn, så House of Care er på en måde vores barn, og fylder meget i vort liv. Vi bor i et traditionelt rækkehus i to etager i Phnom Penh. Privaten er på 1. sal, og House of Care er i stue-etagen. Her har vi to undervisnings-lokaler, hvor fattige unge mennesker dagligt kommer til computer- og engelskundervisning - men altså ikke i disse Covid-tider, fortæller Susanne.

Her overdrager Susanne Khmer Kids sponsorgaver til en landsbyleder, da hun ikke kunne komme til at mødes med børnene på grund af Covid-19. - Jeg tror, at situationen de kommende år er afhængig af, om det kommer en vaccine. Med en vaccine vil vi langsomt vende tilbage til det normale liv, mener Susanne Tjagvad Madsen. Privatfoto

Hun anslår, at der normalt dagligt kommer 30-40 unge mennesker i deres hjem, hvilket er et bevidst livsstil, de har valgt.

- Vi kalder ikke stedet for en skole, men for et værested, hvor vi har omsorg for de unge og giver dem råd og vejledning, blandt andet om rettigheder og retfærdighed, sikkerhed, fremtidsplaner, at stifte familie, samt om sikre jobs i et land, hvor ulovlig emigration og menneskehandel er, hvad mange unge desværre bliver ofre for, fortæller hun.

House of Care Organisation blev oprettet i 2003 og blev i 2009 godkendt som en lokal NGO af indenrigsministeriet i Cambodia.

Men for at kunne beholde sit visum og arbejdstilladelse er Susanne nødt til også at have en stilling ved en større organisation. I dag arbejder hun i et nyt fuldtidsjob som vicedirektør ved Cambodais Arbitration Council Foundation (ACF), og bruger sine weekender og fritid på House of Care.

Hun har tidligere arbejdet som rådgiver for dekanen på det nationale Tandlægefakultet (2002-2007), på et projekt for fattige enlige mødre (2008-2012) samt som administrerende direktør for en international udviklingsorganisation (2013-2020).

Annonce

Trafikkaos og buddhisme

Phnom Penh, som Susanne Tjagvad Madsen bor i, har ifølge de officielle tal, lige omkring 1,6 million indbyggere. Byen, der indtil 1953 var en fransk koloni, har mange flotte, gamle bygninger i fransk kolonistil.


Vi kalder ikke stedet for en skole, men for et værested, hvor vi har omsorg for de unge og giver dem råd og vejledning, blandt andet om rettigheder og retfærdighed, sikkerhed, fremtidsplaner, at stifte familie, samt om sikre jobs i et land, hvor ulovlig emigration og menneskehandel er, hvad mange unge desværre bliver ofre for.

Susanne Tjagvad Madsen, Cambodia


- Der er mange buddhisttempler i al deres pragt og mange munke i gadebilledet. Man ser også husaltre ved langt de fleste hjem og institutioner, hvor der tændes lys, røgelsespinde og gives mad til deres forfædres ånder. Åndedyrkelse fylder meget hos landets befolkning, fortæller Susanne, der også kan berette om en by med larmende trafik, luftforurening fra køretøjer, og kaotiske veje med masse af motorcykler, biler, og indiske tuk-tuk’er i ét virvar.

- Vi har da trafik-regler og skilte, men ikke mange følger dem. Vejnettet er for lille, trafikpropper er hverdag, og den uforsvarlige kørsel koster livet for i gennemsnit fem personer om dagen, fortæller hun.

Bybilledet er kendetegnet ved mange små, privatejede gadebutikker og gadesælgere, der tilbyder for eksempel brød, kager, frugt, og drikke.

- Mellemklassen i Phnom Penh bor i rækkehuse, de rige bor i villaer, og de fattige bor i lejede små værelser eller i et skur. Fælles for os alle er, at vi bor side om side, fortæller Susanne Tjagvad Madsen.

Annonce

Svær fremtid for unge

Ifølge Susanne er det bedste ved at bo i Cambodia befolkningen.

- Cambodianere er meget venlige overfor fremmede, hjælpsomme, smilende, og rare. Mony og jeg har valgt at bo i et lokalt kvarter, og selvom jeg er hvid, føler jeg mig som en del af det kvarter – og faktisk glemmer jeg, at jeg har en anden hudfarve og nationalitet, siger hun.

Det værste er situationen for landets fattige børn og unge.

- Deres forældre kæmper en daglig kamp for at tjene penge til de basale udgifter og til afdrag på deres lån, som de er nødt til at tage for eksempel til lægeudgifter, til medicin eller hvis rishøsten slår fejl. Mange unge forældre arbejder i udlandet, og deres børn vokser op hos bedsteforældrene, der ikke kan hjælpe med lektier, enten på grund af alderdom eller fordi de er analfabeter. Og mange børn bliver ikke støttet i at gå i skole og uddanne sig, fortæller Susanne Tjagvad Madsen.

-Når vi spørger vore Khmer Kids, hvad de drømmer om at blive, når de vokser op, er svaret ofte: At arbejde på tekstilfabrik eller byggeplads ligesom deres mor og far - begge meget risikofyldte jobs. Det er trist, og det gør ondt at høre hver gang,  erkender Susanne.

Selvom skoler over hele landet blev lukket i marts, er der som i andre lande fjernundervisning via telefoner og tv-kanaler. Der er bare lige det problem, at mange ikke har moderne mobiltelefoner eller adgang til et fjernsyn.

- Der blev for nylig lavet en undersøgelse blandt skoleelever i det, der svarer til den danske folkeskole. På landsplan er der cirka tre millioner skoleelever, og omkring to millioner af dem har ikke adgang til undervisning, da de ikke har mobiltelefoner eller fjernsyn. De børn er oplagte ofre for børnearbejde og udnyttelse, da de kommer fra fattige familier, hvor deres forældres indtjening er minimal i disse Covid-19 tider, forklarer Susanne.

Annonce

Støt House of Care

I House of Care tilbydes uddannelse og viden til udsatte børn og unge, og netop den målgruppe er hårdt ramt.

- Vores organisation, House of Care, er udelukket finansieret af gaver fra private venner og foreninger i Danmark. Hvis folk får mindre penge at gøre med, og hvis foreninger ikke kan samles og lave indsamlinger til formål som os, så får vi mindre økonomiske midler at gøre med, siger Susanne Tjagvad Madsen.

Undtagelsesvis bringer vi her oplysninger om, hvordan man støtter House of Care. En gave til House of Care sendes via LMF (Lærernes Missionsforening, red.) på bank-overførsel: 9570-8000484 eller mobilePay: 41847 NB: Mærk gaven ”Pr. 20, House of Care”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Arbejdsløs journalist

Sport For abonnenter

Syv ting skal fikses, før Holstebro Idrætspark er klar til divisionsfodbold: Formand håber, det giver anledning til at fikse endnu flere

Annonce