x
Annonce
Livsstil

Coachen: Uperfekt er perfekt

Illustration: Pernille Helmig

De fleste, vi møder på vores vej, har ar på sjæl og krop.

Nogle bærer deres ar udenpå, andre indeni.

Nogle ses tydeligt, mens andre gemmes i skam.

Men én ting er sikkert: Alle mennesker og deres ar har en unik historie.

En af de største hæmmende overbevisninger, mange har tillært sig gennem livet, er en tro på, at de på en eller anden måde ikke er nok. Jeg er ikke dygtig nok, perfekt nok, smuk nok, klog nok eller slank nok. Følelsen af at være uperfekt betyder at gå med en fornemmelse af, at noget er galt, eller at noget mangler eller er “i stykker”. Det skyldes ofte gamle overbevisninger, oplevelser eller hændelser, der har sat sig.

Når en blanding af disse ar, de hæmmende overbevisninger og vores primale grundbehov ikke bliver mødt, kan vi blive ramt af følelsen af ikke at være god nok. Frygten for ikke at passe ind, blive anerkendt, valgt og være god nok til at være en del af “flokken” udvikler sig til "ikke god nok-sygdom".

Mange føler, at de skal præstere og yde ekstra for at være gode nok. Ubevidst føler de, at de alene ikke er nok, som de er. De har fortalt sig selv denne historie så længe, at det er blevet til en fastlåst måde at være i verden på. Hvis vi på en eller anden måde ikke helt selv tror på, at vi er gode nok, som vi er, er det helt normalt, at vi ubevidst tænker: "Jamen, hvordan bliver jeg så god nok?”

Spørgsmål bliver konstant stillet: Hvad skal der til for, at jeg føler, at jeg er nok? Skal jeg knokle mere, træne mere eller yde mere for at skabe denne følelse i mig selv?

Jagten gør dem tit til enten perfektionister, people-pleasere eller knoklere. Men det har desværre tit konsekvenser som frygt, tristhed og udbrændthed.

De konstante høje og urealistiske forventninger til sig selv smitter og bliver til en destruktiv epidemi, som andre hurtigt kan rammes af. Det kan være fristende at fortsætte med al knokleriet og at please andre. For hvem vil ikke gerne anerkendes og roses i sin stræben for at gøre alt perfekt? Og hvem vil ikke gerne lure opskriften på det, der udefra ligner det perfekte liv?

Men denne stræben kan slide dig ned og forvolde unødig smerte. En smerte, du vel at mærke påfører dig selv. For hvornår er nok nok? Og er din adfærd og det, du ser som uperfekt, et forsøg på at skjule dine ar i stedet for at heale og forstå dem?

Vi lærer fra barnsben den naturlige balance mellem regn og sol, mellem storm og stilhed, mellem dag og nat. Men tænk, hvis vi også lærte balancen mellem smerte og glæde. At det på samme måde er en naturlig del af livet og at balancen mellem smerte og glæde er livet. Så når vi møder smerten, er vi ikke bange for den eller føler os forkerte over at have den i vores liv.

Det er meningen, at du skal finde balancen som noget naturligt. Noget vi på en måde forventer uden at vente på det. Friheden i livet viser sig, så snart vi accepterer stormvejret som en del af livet. Hvad hvis vi lærer, at der er en mening med smerten og glæden? At et dybere budskab ligger til os lige der.

Jo mere modstand vi har på noget, jo mere energi giver vi det. Kæmper vi imod uønskede følelser, stiger den indre smerte. Det kan være en svær og provokerende tanke, men hvad hvis vi ikke har modstand på noget og accepterer, at alt er en naturlig del af livet?

Måske vi kan ændre følelserne, så de ikke æder os op på samme måde.

Så længe vi kæmper imod, vil der være smerte i vores liv.

Vi kan opleve et skift indeni, når livet tvinger os til forandring, sorg eller traumer. Men du behøver ikke opleve traumer for at revurdere måden, du ser verden og dig selv på. Tænk, hvis det at omfavne det uperfekte er det perfekte - for dig.

Reflekter over

  • Hvem vil du være uden din “ikke nok-følelse"?
  • Hvad vil du kunne og gøre, når du slipper denne følelse?
  • Hvordan ville det være at tro på, at du er nok?
  • Er dette "ikke nok" noget, du kom til verden med?
  • Hvornår fik du denne følelse første gang, og er den sand?
  • Har dine ar lært dig en vigtig lektie, du ikke ville være foruden?
  • Kan du rumme alt, hvad du er, og se det uperfekte som perfekt?
  • Er det dig eller andre omkring dig, der definerer, hvad perfekt er for dig?
  • Hvis vi fastholder at ville være perfekte, kan vi så udvikle os som mennesker?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce