Annonce
Livsstil

Coachen: Fanget i hverdagens cirkus

Illustration: Pernille Helmig
Er vi gået på kompromis med os selv for længe, kan vi have en følelse af, at vi har forladt os selv.

Hverdagens travlhed har meldt sig. Ferien var da alt for kort, og arbejdet er hektisk, som det plejer.

Vi har vænnet os til den prestige i travlheden, som vi inderst inde godt ved ikke er sund for os. Men har vi travlt, føles det, som om vores liv har værdi, og at vi betyder noget. Vi kører ekstra ind på sukker- og koffeinkontoen for at være friske resten af dagen, selvom vi for længst har luret, at det der blodsukker bliver en gnaven kælling hen ad eftermiddagen. Det er som så meget andet blevet en dårlig vane for at holde os kørende.

Mails og mobil-notifikationer tikker ind, før dagen rigtig er begyndt. Vi kan egentlig godt mærke, vi burde starte morgenen med ro, men vi får ikke gjort noget ved det.

I stedet åbner vi pr. automatik for, hvad resten af verden måtte ønske af os. Vi “glemmer” at slukke, når vi holder fri, og ender med at være til rådighed 24/7 - vel at mærke for alle andre end os selv.

Det sidste opkald bliver taget på vej hjem i bilen, den gode playliste kører til madlavningen, Netflix bliver tændt om aftenen, og vi har næsten vænnet os til den konstante støj omkring os. For mange planer er igen lagt for ugen, og vi burde blive bedre til at sige nej tak.

Støjen bliver en form for tryghed, der forhindrer os i at få lyttet og mærket efter. Vi kan føle os fanget i hverdagens cirkus af forpligtelser og forventninger.

Vi skylder vores indre stemme stilheden til at lytte.

Vores indlærte livsstil er blevet så fast en del af hverdagen, at det at bryde ud og revurdere hele essensen kan virke uoverskueligt. Vi kan savne at prioritere glæden, føle formål, ro og vores egen sandhed.

I mit arbejde som coach møder jeg overraskende mange kompetente, kærlige, ambitiøse mennesker fanget i dette scenarie. De har et liv, der ikke længere føles rigtigt for dem.

Annonce

Trine Ebsen

Trine Ebsen

livsstil@jfmedier.dk

Certificeret coach og foredragsholder. Kommende forfatter til bogen "Kvinder der tør".

Selvstændig siden 2001.

Bor i skoven.

En skjult overbevisning

Som lille faldt du i skolegården, og du græd, fordi det gjorde ondt. De voksne sagde: “Den lille skramme er ikke noget at græde over, det gjorde da ikke ondt.” Du var bange for at gå hjem i mørket, men fik at vide, at det, du følte, var noget pjat. ”Det er bare noget, du bilder dig ind,” hed det.

Når et barns følelser bliver negligeret, lærer det selv at negligere egne følelser.

I en ung alder begynder mange at “forlade sig selv” til fordel for den version af os, som vi lærer, virker for andre, og som er godkendt af samfundet.

Nu skal det ikke lyde, som om de voksne er de onde. Bevidst og ubevidst og i deres bedste intentioner er alt sagt for at hærde os og gøre os “klar” til verden. Voksne og miljøet omkring os er vores mentorer, som lærer os, hvordan vi navigerer i verden. Vi observerer, hvad man helst gør for at blive accepteret og set som det gode menneske. I den proces kan man dog i en tidlig alder fejlagtigt lære ikke at lytte til sig selv.

Vi lærer, at det, som vi føler er sandt, ikke altid er o.k. og accepteret. En kollektiv opdragelse har fundet sted for mange, så der er ikke noget at sige til, at det som voksen kan være svært at mærke efter.

Har vi hele livet lært at lægge låg på det, vi føler, kan vi ubevidst være gået på kompromis for at passe ind. Gør vi dette tilstrækkeligt længe, kan det være en udfordring at returnere til os selv: Den du var, inden hele verden havde en holdning.

Alarmklokker

Træt af at være træt. Er der ubalance i livet, føler du dig mentalt og fysisk udkørt.

Gør, som du plejer. Du overvejer ikke, om plejer er en god ting, og om det, du gør, er af pligt eller lyst.

Travlheden bedøver dig. Du har svært ved at mærke dig selv, træffer forkerte beslutninger, ignorerer dine behov og har svært ved at levere svar.

Konstant dårlig samvittighed. Over for alt, du har lovet dig selv, andre og dit sande jeg.

Du udsætter indre ønsker. Eventuelt i frygten for det uvisse, at bryde vante rammer og skuffe relationer.

Din indre dialog er negativ. “Det er nok bare mig”, “de har nok ret”, “det er måske også for meget at forlange”, “hvem er jeg at drømme om det” kører løs.

Reflekter over

  • Tjek dine “åbningstider”. Hvor meget er du til rådighed for andre i forhold til dig selv?

  • Er du i et støttende positivt miljø? Tænk over, om dine omgivelser er drænende eller givende.

  • Tænk over, hvad du lærer dine børn. Ser de mor eller far gå på kompromis med sig selv og ikke prioritere egen glæde. Hvad lærer du dem så?

  • Får du prioriteret din passion og det, der gør dig oprigtigt glad?

  • Har du kontakt til din barnlige glæde? Den glæde kan give dig adgang til den, du før var, hvor du følte alting instinktivt og vidste, hvad du havde lyst til.

  • Husk det er dig, der siger ja til hverdagens cirkus ved ikke at sige nej og sige fra.

  • Får du givet dig selv den kærlighed, du giver alle andre - børn, familie og venner? Praktiser “ta’ iltmasken på først i flyveren”-metoden, inden du kan hjælpe andre.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Elever tog et DM med hjem

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];