Annonce
Erhverv

Christiansminde Dambrug vil øge produktionen med 30 procent

Niels Wittus, driftsleder i Danaqua, på Christiansminde Dambrug, et af Danaquas seks dambrug. Her satser man på bæredygtighed i ørredproduktionen, fordi forbrugerne efterspørger høj kvalitet. Foto: Carsten Ingemann
Dambruget ved Holstebro satser på kvalitet i kampen mod tyrkisk prisdumping.

RÅSTED: Christiansminde Dambrug i Råsted ved Holstebro fik i 2014 som det første i verden en ASC-certificering.

Certificeringen betyder, at produktionen er bæredygtig for miljø, mennesker og dyr. Det vestjyske dambrug, som er en del af den danske fiskekoncern Danforel A/S, producerer hvert år cirka 1000 tons regnbueørreder, hvoraf langt de fleste går til eksport til hovedmarkedet Tyskland, hvor forbrugerne nyder godt af de varmrøgede portionsørreder på 300 gram, der produceres på Danforels røgeri i Grindsted.

Målet for Christiansminde Dambrug er at kunne øge produktionen og levere cirka 1300 tons ørreder i løbet af de kommende to-tre år.

- Det går godt, vi oplever stigende afsætning, men vi oplever hård konkurrence fra blandt andet Tyrkiet, hvor ørredproducenter dumper prisen på ørredforeller og på den måde presser danske virksomheder. Det kan de gøre på grund af uhensigtsmæssig statslig subsidiering, siger driftsleder på Christiansminde Dambrug, Niels Wittus.

Christiansminde Dambrug har danske konkurrenter hos Agustson i Vejle, og der findes også polske ørredproducenter.

Christiansminde Dambrug

Ligger i Gl. Råsted uden for Holstebro.

Driftsleder Niels Wittus.

Producerer cirka 1000 tons ørred om året, målet er at komme op på 1300 tons.

Dambruget var det første i verden til at blive ASC-certificeret. Det blev det i 2014.

I dag er cirka 75 procent af alle danske konsumfisk ASC-certificerede.

ASC-mærkningen er etableret af WWF (Verdensnaturfonden) og Dutch Sustaibable Trade Initiative.

Med ASC-mærkningen forpligter akvakulturvirksomheder sig til ASC’s standarder, som garanterer, at fisken er opdrættet ansvarligt og miljørigtigt.

Sigter mod nye markeder

- Vi håber på en EU-told, men vi kan ikke rigtigt gøre noget ved konkurrenterne. Vi kan selv optimere på vores egen drift, blive mere effektive og producere flere fisk med det samme antal ansatte, siger Niels Wittus.

Med ASC-certificeringen i hånden sammen med de stolte danske traditioner for ørredproduktion ser Niels Wittus med fortrøstning på fremtiden.

- Bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter, fordi forbrugerne vil betale mere og mere for et kvalitetsprodukt, siger Niels Wittus og fortæller, at Danforel A/S sigter mod nye markeder, som skal få den samlede produktion i Danforel A/S op på 4400 tons.

I dag er den cirka på 3800 tons årligt.

- Vi laver det bedste produkt, forbrugerne får den bedste smag og kvalitet. Vi kan stille garantier i forhold til bæredygtighed og miljø, siger driftslederen og viser rundt på anlægget, der ligger langs Lilleå uden for landsbyen Gl. Råsted mellem Holstebro og Ulfborg.

Her er tre fuldtidsmedarbejdere plus en fleksjobber ansat til at holde den cirkulære produktion kørende.

Rent vand fra undergrunden

- Vi kører eksempelvis vores fiskegylle ud på de nærmeste marker, og det er med til at øge produktionen af korn og andre produkter. Vi har også hele tiden fokus på at minimere vores forbrug af antibiotika. Vi producerer fisk på rent vand og godt foder. Det giver mening, for hvis vi kan det, giver det også en god økonomi på bundlinjen, siger driftslederen.

For at ambitionen om at kunne levere 1300 tons ørreder om året skal gå i opfyldelse, skal der en udvidelse af anlægget til, et såkaldt sættefiskeanlæg, hvor man kan udsætte de mindste ørreder på 15 gram og lade dem vokse gennem anlægget under fuld kontrol.

- Vi oplever, at der er et enormt stort behov i markedet for produceret fisk, og vi satser på høj kvalitet. Der bliver løbende taget prøver på fisk og vand. Vi pumper for eksempel 50 liter rent vand i sekundet op fra undergrunden, vi kender vores produkt helt nøjagtigt. Der kommer intet vand fra åen, så vi kan styre kvaliteten, siger Niels Wittus.

Vandet fra undergrunden er helt rent. Med vand fra åen kan man ikke være sikker på at undgå snyltere og parasitter.

- Det er vi helt fri for nu, siger Niels Wittus.

Danforel A/S

Danforel er et privatejet aktieselskab med cirka 140 ansatte.

Siden grundlæggelsen i 1939 har Danforel arbejdet målrettet på at opnå den bedst mulige kvalitet i produkterne.

Danforel kan dagligt producere op til 120.000 forbrugerpakker på den 15.000 kvadratmeter store fabrik i Grindsted.

Hovedparten kommer fra de seks akvakulturanlæg.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce