Annonce
Klima

Chokstart: En milliard østers skal redde New Yorks havn

Projektet Billion Oysters Project vil sætte en milliard østers ud i New Yorks havn for at redde havnens økosystem. Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Tomme østersskaller fra New Yorks restauranter skal chokstarte havnens økosystem igen efter rovdrift og forurening.

Da hollandske nybyggere landede på Manhattan og opførte byen Ny Amsterdam i starten af 1700-tallet, vrimlede bugten ud for øen med liv. Fisk i massevis svømmede rundt mellem enorme rev, hvor geledder af østers voksede på rad og række. Østers var kernen i bugtens økosystem, og østersbankerne fyldte dengang ti gange så meget som hele Københavns nuværende areal.

Indbyggerne i Ny Amsterdam, der senere skulle blive til New York City, kastede sig sultne over overfloden. I 1900-tallet var New York verdens Oyster Capital: Hjem til næsten halvdelen af verdens østers. Der blev spist en million om dagen i byen, og østersskaller blev brugt som brosten og knust til cement.

Økosystemet kunne ikke klare sådan en rovdrift. I 1906 blev de sidste østers spist, og den voksende forurening fra byen gjorde det umuligt at genetablere østersbankerne. Østers renser nemlig havvandet, og uden dem døde resten af livet i havnen.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Havnens vigtigste art

I seks år har en gruppe new yorkere, hjulpet af tusindvis af lokale frivillige og skolebørn, kæmpet for at reetablere østersbankerne. Simpelthen for at redde livet i havnen og bugten. Organisationen hedder Billion Oyster Project, og målet er at få en hel milliard østers tilbage i den enorme havn inden 2035. Indtil videre har de sat mere end 30 millioner ud.

- Jeg kalder østers for økosystemingeniører, fordi de har et uforholdsmæssigt positivt aftryk på deres økosystem, forklarer Murray Fisher, grundlæggeren af Billion Oyster Project, på organisationens hjemmeside.

- De er den vigtigste art i New Yorks havn, og de fører til øget biodiversitet, en større rigdom af fisk og marineliv, og de øger vandets klarhed og kvalitet.

Østers virker nemlig som naturlige rensningsanlæg, der hver kan filtrere 90 liter vand om dagen for udvaskede næringsstoffer, der ellers fører til algevækst og iltsvind. Kommer der en milliard østers, kan de filtrere mængden af vand i havnen hver tredje dag. Samtidig vokser østers ovenpå hinanden, ligesom koraller, og danner derved rev og banker, der bliver til leve- og gemmesteder for andre dyr i havnen.

- Det er som at chokstarte økosystemet, siger Murray Fisher.

Elever laver østersbørnehaver

Hele operationen er drevet af genbrug. Østerslarver vokser nemlig nemmest på andre østers, så Billion Oyster Project samler tomme østersskaller ind fra flere end 75 restauranter i New York, der bliver til små ”børnehaver”, hvor larverne kan vokse sig store. Hver østersskal kan være hjem for 20 larver, der sætter sig fast på skallen, før de danner deres egne skaller og vokser sammen i store klaser, der kan sættes ud i havnen.

I alt har de indsamlet og genbrugt næsten 700 ton østersskaller. Det kræver hårdt manuelt arbejde med at samle skallerne ind, dynge dem op i bunker, så vind og vejr kan rense dem, sætte dem i store tanke, hvor larverne kan sætte sig på dem, og til sidst at sætte østersklaserne ud i vandet. Det har flere end 6.000 lokale skoleelever i tidens løb arbejdet med som en del af deres undervisning, og tusindvis af andre new yorkere har også lagt frivillige arbejdstimer i det enorme projekt med at genoprette havnens økosystem med en milliard østers.

- En milliard østers er en dråbe i havet i forhold til hvor mange, der var engang,” siger Pete Malinowski, direktør i Billion Oysters Project.

- Men vi tror, at en indsats i den størrelse er nok til, at østersbestanden kan reproducere og begynde at komme naturligt tilbage.

Frivillige fra organisationen Billion Oysters Project arbejder med at sætte østers ud i New Yorks havn for at genskabe havnens dyreliv. Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce