Annonce
Udland

Chokerede forskere varsler stor fuglekrise i USA og Canada

Larry Downing/Reuters
Antallet af fugle i USA og Canada er faldet med knap tre milliarder siden 1970, lyder det fra forskere.

Den nordamerikanske himmel bliver mere og mere tom.

Antallet af fugle i USA og Canada er siden 1970 således faldet med hele 29 procent - svarende til omkring 2,9 milliarder fugle.

Det konkluderer en undersøgelse i vidensmagasinet Science.

Ifølge den amerikanske avis The New York Times har undersøgelsen chokeret både forskere og organisationer.

I undersøgelsen lyder det, at årsagerne er menneskeskabte. Blandt andet udpeges kemikalier, der bruges i landbruget, som en synder. Kemikalierne dræber insekter, der udgør en vigtig del af fuglenes føde.

- Fugle er i krise, siger Peter Marra.

Han er direktør i miljøafdelingen på Georgetown University. Han er desuden medforfatter til studiet, der er bragt i Science.

- Den konklusion, som vi tager med os hjem, er, at vores fund lægger sig i en allerede stor bunke af beviser, der viser et massivt fald i antallet af insekter, amfibier og andre dyregrupper.

- Det signalerer en udbredt miljømæssig krise, siger Peter Marra.

De fleste af de fugle, der er forsvundet, er ikke sjældne arter. Det er udbredte fugle som eksempelvis spurve, svaler, solsorte, drosler og finker.

Ifølge forskerne har en række andre studier allerede vist de bekymrende tendenser om fuglebestanden.

- Fugle er en vigtig del af mange økosystemer. De fungerer både som rovdyr og som bytte i fødenet. De spreder korn, og de hjælper økosystemer ved eksempelvis at spise insekter, siger studiets hovedforfatter, Ken Rosenberg.

- Når vi mister et stort antal fugle, så forstyrrer vi hele systemet, som vi alle er afhængige af, lyder det fra den erfarne forsker.

Enkelte fuglearter risikerer helt at uddø, advarer forskerne.

De peger på, at blandt andet vandreduen på kort tid uddøde i begyndelsen af 1900-tallet, selv om den var meget udbredt.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce