Annonce
Alarm 112

Politiken-redaktør troede ikke bogforbud angik ham

People Press/Ritzau Scanpix
PET kræver fængsel til Christian Jensen og bøde til JP/Politikens Hus efter trykning af bog med Jakob Scharf.

Politikens chefredaktør får tirsdag i Østre Landsret mange spørgsmål om sit samarbejde med den administrerende direktør i JP/Politikens Hus.

Det er Politiets Efterretningstjenestes advokat, som konfronterer Christian Jensen i en privat straffesag. Den er anlagt, fordi Politiken i oktober 2016 valgte at trykke bogen "Syv år for PET", selv om en dommer forinden havde forbudt JP/Politikens Hus at offentliggøre bogens indhold.

Christian Jensen bør idømmes fængsel, lyder kravet fra PET.

Men chefredaktøren forsvarer sig med, at dommerens forbud skød forbi. Det angik slet ikke ham og hans avis, lyder det.

Forbuddet mod JP/Politikens Hus blev afsagt i en kendelse klokken 02.10 den 8. oktober. Men chefredaktøren troede på grund af artikler i netop disse dage, at det var rettet mod Ekstra Bladet, forklarer han.

- Jeg kunne umuligt tro, at det var rettet mod mig, siger han til advokat Henrik Nedergaard Thomsen, der repræsenterer PET, mens tre dommere fra podiet nøje følger med.

- Havde det været et klokkeklart forbud rettet mod Politiken, ville jeg have ageret anderledes. Politiken er ikke hævet over domstolene, forsikrer Christian Jensen.

Om eftermiddagen 8. oktober modtog han fra direktør Stig Kirk Ørskov en mail med dommerens forbud. Den 9. oktober udkom Politiken med bogen som særsektion.

Læste du kendelsen med forbuddet, vil advokaten vide.

- Ja.

Læste du hele kendelsen igennem?

- Jeg læste kendelsen.

Så læste du også, at kære af kendelsen ikke har opsættende virkning?

- Ja.

Men du trykker bogen alligevel?

- Jeg kan ikke anse Politiken for at være omfattet af det her forbud. Jeg kan ikke tro andet, end at det er et fejlagtigt nedlagt forbud, siger Christian Jensen.

Hovedsynspunktet i hans forsvar er, at forbud af denne type skal rettes mod den ansvarshavende redaktør og ikke mod medievirksomheden. Netop fordi der er en skarp adskillelse mellem redaktionelt indhold og den kommercielle side.

Måske på grund af dette synspunkt går PET's advokat meget op i, at chefredaktøren valgte at ringe til direktøren og orientere ham om initiativet med at trykke bogen. Hvorfor?

- Jeg ringede for at orientere ham om en beslutning, jeg havde truffet. Vi har et nært samarbejde om den forretningsmæssige drift af Politiken.

Var det af forretningsmæssige grunde, at du ringede?

- Nej, jeg orienterer ham bare, vi har et nært samarbejde.

Christian Jensen forsikrer, at der ikke er nogen sammenblanding.

- Men det udelukker jo ikke, at jeg ikke orienterer om de redaktionelle beslutninger. Jeg sidder jo ikke i en boble.

Hvad forventede du, at Stig Ørskov skulle gøre?

- Ikke noget. Det var ikke forretningsmæssigt, at jeg ringede til Stig. Jeg havde truffet en redaktionel beslutning.

Advokat Nedergaard Thomsen bliver ved og vil vide, hvorfor chefredaktøren havde et behov for at orientere direktøren?

- Det gør jeg, fordi det er almindeligt samarbejde. Jeg er en åben person. Men man skal forstå, at det forretningsmæssige er adskilt fra det indholdsmæssige. Jeg har ingen interesse i en sammenblanding.

I øvrigt fik Jensen at vide af sin direktør, at der ikke var problemer med trykkapaciteten.

Næsten dag rullede søndagsudgaven ud til hele landet med "Syv år for PET". Heri var Jakob Scharf kilde til mange oplysninger om PET's arbejde.

Landsretten har også retsmøde torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce