x
Annonce
Danmark

Cepos: Svært at få hurtigt gang i offentlige investeringer

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Mads Lundby Hansen fra Cepos mener, at sporene skræmmer efter aftalen om midlertidigt at ophæve anlægsloftet.

Et klassisk initiativ med gode intentioner fra politikere under en økonomisk krise. Men desværre erfaringsmæssigt kun med en lille effekt.

Det siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos, om torsdagens aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Aftalen skal understøtte Danmarks økonomi under coronakrisen og sikre arbejdspladser. Det skal blandt andet ske ved midlertidigt at ophæve anlægsloftet, så kommuner og regioner kan bygge og renovere mere resten af året.

- Det kan lyde godt og handlekraftigt, men det kan være meget svært at fremrykke offentlige investeringer i praksis, siger Mads Lundby Hansen.

Kommunernes Landsforening vurderer, at der kan fremrykkes investeringer for 2,5 milliarder kroner i år.

Pengene skal bruges til at energirenovere bygninger og andre tiltag, der kan reducere kommunernes energiforbrug.

Men sporene fra tidligere kriser skræmmer, påpeger Mads Lundby Hansen.

Han siger, at tidligere regeringer under statsministrene Poul Nyrup Rasmussen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) prøvede med samme metode i krisetider.

- Risikoen er, at investeringerne først kommer i gang med års forsinkelse, hvor der er gang i økonomien. Erfaringerne med fremrykning af offentlige investeringer er ikke så gode.

- Erfaringen er, at de ikke kommer i gang til tiden. Det så man ved fremrykningen i forbindelse med kriserne i 1993/94 og i 2009/10, siger Mads Lundby Hansen.

Flere aspekter gør sig gældende, når man skal forklare, hvorfor det ikke altid går så stærkt med at få gang i byggeri og renoveringer i offentligt regi.

- Erfaringen med offentlige investeringer og anlægsarbejder er, at de skal planlægges, der skal foretages nabohøringer, ændringer i lokalplaner, og der skal gennemføres licitationer.

- Alt det tager tid og giver forsinkelser, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/

Link til artikel fra Finansministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce