Annonce
Holstebro

Centralisering: Politikerne må finde ud af hvad de vil

Politikerne må finde ud af, hvad de vil. Denne opfordring lyder fra professor og tidliger overvismand Niels Kærgård før et seminar 1. juni på Skærum Mølle om strukturreformen. Arkivfoto
Politikere må finde ud af, om de vil decentralisere eller fortsat centralisere, mener professor og tidligere overvismand.

VESTJYLLAND: Professor og tidligere overvismand Niels Kærgård er ikke imponeret af landspolitikere, der snakker decentralicering - men ofte gør det modsatte. Debatten er aktuel med valget og regeringens plan om en sundhedsreform og herunder en nedlæggelse af regionerne.

- Polititikerne må finde ud, af hvad de vil. Vil de centralisere - eller vil de decentralisere? Hvis de vil finde en sammenhængende politik og udvikle landdistrikterne, så er det ikke nok at flytte statslige institutioner fra København til større byer i provinsen, siger Niels Kærgård, der er professor emeritus, og som var overvismand i Det Økonomske Råd fra 1995 til 2001.

Han holder oplæg ved et seminar om centralisering og demokrati og en analyse af Strukturreformen i 2007, som foregår på Skærum Mølle 1. juni.

I sin analyse af 2007-reformen ser han en centralisering, som har skadet mange af de kommunebyer, som før var velfungernende.

- Det var helt klar en centralisering, hvor mange mindre byer blev centraliset væk. I dag der skolen og købmanden væk, og mange steder er der kun kirken tilbage, siger professoren.

I 2007 blev amterne nedlagt, og kommunerne fik flere opgaver.

- Målet var, at det skulle give mere udvikling på landet, når kommunerne fik flere opgaver. Men det er ikke sket. Tværtimod er landdistrikterne sygnet hen, konstater han.

Centralisering og demokrati

Det er 15. gang, når der lørdag den 1. juni holdes Thorkil Kristensen Seminar på Folkeuniversitetet Skærum Mølle.

I år er emnet "Centralisering og demokrati - analyse og debat om Strukturreformen 2007".

De fire oplægsholdere er:

Niels Kærgård, professor emeritus ved Københavns Universitet. Overvismand i Det Økonomiske Råd fra 1995 til 2001.

Roger Buch, forskningschef i samfundsfag ved Journalisthøjskolen.

Tim Knudsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Knud Jacobsen, praktiserende læge og tidligere amtsrådsmedlem for SF.

Thorkil Kristensen (1899-1989) var finansminister fra 1950-1953 og blev kaldt Thorkil Livrem. Han var generalsekretær i OECD fra 1960-1969.

Hvad betyder udflytning

- Politikerne må finde ud af, hvad de vil. Hvis man vil hjælpe og udvikle landdistrikterne, så hjælper det ikke, at man placerer arbejdspladser i Aarhus og Aalborg, siger Niels Kærgård.

- Det koster måske et par milliarder kroner at flytte arbejdspladser ud fra København. Hvis der er landdistrikterne, man vil støtte, så vil det være bedre at bruge disse penge på at bevare nogle institutioner og arbejdspladser i landdistrikter - og måske udvikle infrastrukturen i disse områder, siger han.

Niels Kærgård har heller ikke den store fidus til, at sundhedsreformen og nedlæggelse af regionerne vil give forbedringer.

- Det er begrænset, hvad der med forslaget bliver rokket ved sygehusene. Der vil komme et nyt bureaukrati med embedsmænd til at styre sygehuse og sundhedscentre, og det er svært at se, at det skulle give forbedringer, siger Niels Kærgård.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce