Annonce
Mærkedage

CD-ikon fik overraskende opkald fra Nyrup

Arne O. Andersen vekslede sit engagement i CD til en ministerpost under Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1993. Den 16. november fylder han 80 år. (Arkivfoto) Svend Aage Mortensen/Ritzau Scanpix
Den 16. november fylder Arne O. Andersen 80 år. Hans engagement i det hedengangne CD førte til, at han, trods slet ikke at være i Folketinget, blev minister.

80 år:Arne O. Andersen meldte sig ind i partiet CD, Centrum-Demokraterne, kort tid efter at det blev dannet i 1973.

Det førte til, at landmandssønnen fra Vendsyssel to årtier senere kunne træde ind på Christiansborgs bonede gulve som minister. Den 16. november fylder han 80 år.

Med sin indremissionske baggrund og sit store engagement arbejdede Arne O. Andersen sig op gennem CD's rækker. I 1987 blev han formand for partiets landsråd og var det frem til 1993.

I januar i det år tvang Tamilsagen Poul Schlüter (K) til at gå af som statsminister. Socialdemokratiets formand, Poul Nyrup Rasmussen (S), måtte hastigt samle sig en regering.

Den endte med at bestå af Socialdemokratiet, Kristeligt Folkeparti, Radikale Venstre og CD. Og derfor ringede Poul Nyrup Rasmussen en kold januardag til Arne O. Andersen og tilbød ham jobbet som kirkeminister.

Det takkede den vestjyske partisoldat ja til, og året efter blev han også forskningsminister.

Ministertiden blev dog en kort fornøjelse, og den ophørte, efter at CD gik fra ni til fem mandater ved folketingsvalget i 1994.

Den tidligere landsrådsformand meldte sig i protest ud af CD i 2006, da det kom frem, at den daværende formand, Bjarne Møgelhøj, forgæves havde forsøgt at hyre Naser Khader (K) som formand. CD nedlagde sig selv to år senere.

Engagementet forsvandt dog ikke, og Arne O. Andersen har siden da været aktiv i lokalpolitik og evigt aktiv i sit lokalområde.

Fra Vestjylland er Arne O. Andersen, der har to døtre med sin hustru, som gik bort i 2001, flyttet til Rødby på Lolland.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce