Annonce
Udland

Californien afviser krise og vil nedtrappe grænsekontrol

Californiens guvernør, Gavin Newsom (til venstre), giver præsident Donald Trump (til højre) hånden tilbage i november sidste år.

Californiens guvernør kalder det "politisk teater", når præsident Donald Trump taler om en krise ved grænsen.

Guvernøren i den amerikanske delstat Californien, Gavin Newsom, er langtfra enig med præsident Donald Trump i, at der i øjeblikket udspiller sig en krise ved grænsen mellem USA og Mexico.

Den demokratiske guvernør agter således at fjerne hundredvis af tropper fra grænsen mod Mexico. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han mener ganske enkelt ikke, at der er brug for dem.

Udmeldingen kommer, på et tidspunkt hvor Trump insisterer på, at en grænsemur er den eneste måde, USA kan stoppe en "krise" ved grænsen.

Men den krise mener Gavin Newsom slet ikke findes.

- Krisen ved grænsen er ikke andet end en fabrikeret krise. Og Californiens hjemmeværn vil ikke være en del af det her politiske teater, skriver den nyvalgte californiske guvernør på Twitter.

I en tale tirsdag vil Gavin Newsom angiveligt sige, at antallet af overgange ved grænsen er faldet til det laveste antal siden 1971.

Han vil samtidig påpege, at antallet af uregistrerede indbyggere er på det laveste niveau i mere end ti år. Det skriver Reuters.

Udmeldingen vil han give i den årlige "State of the State"-tale, som guvernører typisk holder for at gøre status over tilstanden i staten.

Gavin Newsoms varslede tilbagetrækning kommer i kølvandet på en lignende melding fra staten New Mexicos guvernør, Michelle Lujan Grisham.

Hun har ligeledes meddelt, at staten vil trække tropper tilbage.

De tidligere guvernører i Californien og New Mexico besluttede i april sidste år at sende tropper til den mexicanske grænse efter ønske fra Trump-administrationen. Det samme gjorde staterne Texas og Arizona.

USA's statsapparat var fra 22. december og mere end en måned frem delvist lukket. Årsagen var, at Donald Trump ikke kunne blive enig med Demokraterne om et statsbudget for 2019.

Siden er der indgået et midlertidigt budget, men hvis ikke det ender i en permanent løsning senest 15. februar, lukker statsapparatet delvist igen.

Det helt store stridspunkt er grænsemuren. Trump kræver 5,7 milliarder dollar til finansiering af muren. Det nægter Demokraterne at give.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce