Annonce
Ulfborg/Vemb

Bytter jord med naboen: Nu starter puslespillet om de vestjyske marker

Landmand Svend Ebbensgaard er med i et landsdækkende jordfordelingsprojekt, der skal give landmænd mere sammenhængende marker og mindre kørsel. Foto: Johan Gadegaard
26 vestjyske lodsejere har fået statsmidler til at bytte 472 hektar jord mellem sig. Det skal give landmændene mindre transport, færre traktorer på vejene, økonomiske gevinster og mindre bøvl. Men først skal lodsejerne enes om byttehandlerne. Lad puslespillet begynde...

Staby/Vedersø/Ulfborg: Kortet er stort og fylder hele spisebordet. På det er indtegnet 33 lodsejeres ejendomme. Hver lodsejer har sin egen farve. Men ikke nødvendigvis sit eget område. Farverne krydser på tværs og det er snarere reglen end undtagelsen, at en farve centrerer sig om ét sted på kortet.

Hver lodsejers marker er spredte. Det giver unødige kilometer, når der skal køre gylle ud eller høstes korn. Det giver bøvl for bilisterne, når traktorerne skal forceres på de små landeveje. Og det koster tid for landmændene.

Derfor vil lodsejerne nu forsøge at bytte jorde, så driften kan samles. Men det kræver, at naboer og kolleger på gårdene i Ulfborg, Tim, Madum og Staby bliver enige. Et puslespil i landmandshøjde er nu sat igang.

- Jeg vil gerne bytte ti hektar med min nabo, da der går en afvandingskanal ned mellem vores jorde. Så får han jorden på sin side og jeg får jorden på min side af kanalen, siger Svend Ebbensgaard, der er en af dem, der gerne vil bytte jord med en nabo, og som er en af de lokale tovholdere på projektet.

Ønsket har han haft i mange år. Men der har ikke været penge til at få det gennemført.

- Jamen skulle vi selv stå for ombytningen, så ville det koste 2.000 kroner per hektar - bare til landmålere, skrivning af skøde og tinglysning. Så kommer pantomlægning oveni, så det ville ende med at koste mig i omegnen af 20.000 kroner og tilsvarende for ham, jeg skal bytte med, siger han og tilføjer:

- Det synes jeg er for dyrt.

Annonce

De seks jordfordelingsprojekter

Mindst 144 lodsejere har fået mulighed for at bytte marker indbyrdes, så landmændene hver især skal køre færre kilometer for at komme ud til markerne. Fødevareminister Mogens Jensen (S) har netop fordelt 10 millioner kroner mellem seks projekter, der nu kan gå i gang med at omfordele jord svarende til Anholts areal.

De seks projekter ligger i Vendsyssel, Lemvig, Skjern, Ulfborg, Als og Thy. Det største projekt er i Vendsyssel og omfatter i alt knap 842 hektar.

I alt har seks projekter ansøgt om tilskud til at omfordele 2.228 hektar jord. Tilskud er givet efter først-til-mølle-princippet. Det har været et krav, at minimum fem landmænd skal gå sammen og omfordele et areal på mindst 100 hektar. Samtidig skal jordfordelingen føre til, at køreafstanden til markerne i gennemsnit reduceres med mindst 750 meter. Projekterne, som er med i den frivillige bytteordning, får et tilskud på op til 3.500 kroner pr. omfordelt hektar.

Erfaringer fra tidligere jordfordelinger viser, at den nye pulje vil spare landmændene for 16.700 kørte kilometer om året. Det er en besparelse på 334.000 kroner om året på transportomkostningerne.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Et tørt sted

Men i sommeren sidste år, gjorde Seges lodsejerne i området opmærksomme på den pulje for erhvervsrettet jordfordeling, som var en del af den tørkepakke, som blev vedtaget i sommeren 2018 af den daværende regering og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

I puljen er sat ti millioner kroner af til jordfordelingsprojekter.

Derfor konstituerede 33 vestjyske lodsejere sig i foreningen Jordfordeling Vest, og blev på den måde en af de seks jordfordelingsprojekter, som har fået tilsagn fra puljen til at få del i midlerne. Og dén økonomiske hjælp er tiltrængt, mener Svend Ebbensgaard:

- Førhen var der i højere grad mulighed for at starte en jordfordeling, men det er der ikke så stor politisk opbakning til længere. Derfor rammer den her pulje på et tørt sted, mener han.

Svagheden

Med puljemidlerne følger dog en række krav, som skal opfyldes, hvis puljemidlerne skal komme lodsejerne til gode.

Det har blandt andet været et krav, at minimum fem landmænd skal gå sammen og omfordele et areal på mindst 100 hektar.

Samtidig skal jordfordelingen føre til, at køreafstanden til markerne i gennemsnit reduceres med mindst 750 meter.

Da lodsejerne i foreningen endnu ikke har fået pengene fra puljen, har de været nødsaget til selv at spytte i kassen til ansøgningen. Det lægger yderligere pres på lodsejerne. Og spørger man Svend Ebbensgaard er det en af puljens svagheder:

- Vi er taknemmelige for puljen. Men det her kræver også, at der ikke er for mange, der springer fra, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce