x
Annonce
Holstebro

Byttedag på radioerne

Fra den 1. november kommer der ny lyd ud af højtalerne. Det sørger Classic.fm for i Ringkøbing-Skjern området og VLR for i Holstebro området. Genrefoto: Scanpix
Fra 1. november bliver der sendt Classic.fm og Radio VLR på de frekvenser, Radio Max tidligere sendte på i Vestjylland.

Holstebro: Siden 2013 har indbyggerne kunnet lytte til Radio Max, der med studier i Holstebro og Ringkøbing har sendt radio på syv frekvenser i en stor del af Vestjylland.

Men fra 1. november kommer der ny lyd ud af højtalerne. Det sørger Classic.fm for i Ringkøbing-Skjern området og VLR for i Holstebro området.

Bag Classic.fm og VLR står Jysk Fynske Medier, der driver lang en række dagblade, ugeaviser og digitale medier i regionen, ligesom virksomheden i forvejen sender radio i en del af det samme lokalområde, hvor Radio Max var aktiv.

- Jeg vil koncentrere mig 100 procent om den nye taleradio, Loud, som Radio Max er en del af. Derfor er jeg meget glad for denne løsning, der passer perfekt til både området og vores lyttere, forklarer Morten Krarup Nielsen, der er direktør for Radio Max i en pressemeddelelse.

Selskabet Radio Max Danmark ApS fortsætter altså, men vil koncentrere sig om at levere ydelser til LOUD.

Radioerne hos Jysk Fynske Medier dækker i forvejen en stor del af Jylland og Fyn. Stationerne har i de seneste to år oplevet en markant fremgang i lyttertallet til nu op mod 900.000 lyttere om ugen. Hermed er radioerne nogle af de mest populære, kommercielle radiokanaler i Danmark.

Radioerne hos Jysk Fynske Medier omfatter Skala FM, Classic.fm, Radio Viborg og Radio VLR. Stationerne kan høres fra Limfjorden og til grænsen samt fra Blåvandshuk til Nyborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce