x
Annonce
Lemvig

Byskiltene forsvinder på stribe: - Det er en mærkelig beskæftigelse

Flere steder rundt i området står standerne tilbage uden byskiltet, der også varsler fartbegrænsningen. Privatfoto: Ivan Møller Sørensen
Flere steder står tomme skiltegalger tilbage efter at tyve har skruet skiltene af og taget dem med

Lemvig: Hos Lemvig Kommunes Vej og Park afdeling undrer man sig. I løbet af de seneste 14 dage er adskillige af områdets byskilte skruet af og fjernet uden nogen nærmere begrundelse.

- Det er en mærkelig beskæftigelse, konstaterer vejformand Ivan Møller Sørensen, der i dag kun finder tomme skiltegalger rundt om i kommunen. I dag mangler der blandt andet skilte i Gudum, Nørre Nissum, Fabjerg, Lemvig, Klinkby, Houe, Tørringhuse og Thyborøn.

- Den første forsvandt allerede i Thyborøn for 14 dage siden, og de andre er bare løbende kommet til, siger Ivan Møller Sørensen.

Han ved ikke, om det er den eller de samme personer, der står bag fjernelserne, men det er nærliggende at tro. Skiltene repræsenterer alle en værdi på omkring 1000 kroner stykket, og dertil kommer tiden, der skal bruges til at køre ud og montere skiltene igen.

- Det er lidt irriterende, at de bare forsvinder, siger Ivan Møller Sørensen, der naturligt nok gerne vil have sat en stopper for tyverierne.

- Vi vil gerne, at folk holder lidt øje med, hvad der sker, og eventuelt retter henvendelse til mig, hvis de ser noget mistænkeligt. Det er en stor udgift for kommunen, siger Ivan Møller Sørensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce